Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Interglaciale Lag 117 liggende Lag paa den voldsomste Maade brudt itu og stillet paa Kant og paa mange Steder ogsaa udtværet og indblandet i de overliggende Lag, men disse Forstyrrelser vedrører ikke det interglaciale Tidsrum og vi kan derfor foreløbig se bort fra dem. Som Eksempel paa „Cyprina- lerets Lagserie “ kan anføres fra Midten af Ristinge Klint nedenstaaende Profil, hvis oprindelige Lagfølge har været: Lag d: 0,95 M. Cyprinahorizonten. Graat, haardt, stenfrit, temmelig rent Ler med en Mængde Rester af Saltvandsbløddyr. (Maa antages at være dannet paa forholdsvis dybt Vand.) — c: 0,30 M. Mytilushori zonten. Mere eller mindre sandet Ler nu og da med tynde Sandlag. Flere Steder ses et Stykke nede i Mytilushorizonten to parallele, stærkt iøjnefal- dende Skallag, der har faaet Navnet „Tapeslagene“. (Maa antages at være dannet paa en lavere Vanddybde.) — b: 0,17 M. Brakvandshorizonten foroven mere dyndet, forneden mere sandet. — a: 0,21 M. Ferskvandszonen. Øverst Sand med de almindelige Flodmuslinger Unio og Anodonta. Nedadtil gaar Sandet over i Ferskvandsgrus. Som nævnt hviler disse Lag paa glaciale Smeltevandsdannelser og er overdækket af Moræne. Med vekslende Tykkelser genfindes de samme Lag overalt, hvor Cyprinaleret forekommer. Lagfølgen er meget talende. Ovenpaa de gla- ciale Smeltevandsdannelser, som er opstaaet i Gletscherelvenes iskolde Smeltevand, har der afsat sig Ferskvandslag, først mere grusede og grovere Lag i stridere Strømme, dernæst finere sandede Lag i roligere Vand, hvorfra der foruden de nævnte store Ferskvandsmuslinger Unio pictorum og Anodonta cygnea kendes en Snes andre Arter af Fersk- vandsbløddyr saasom Muslinger af Slægten Pisidium (Bønnemusling) og Snegle af de almindelige Slægter: Limnæa, Planorbis, Valvata m. fl. 'Skønt disse Bløddyr næppe kan leve og navnlig ikke kan formere sig i iskoldt Smeltevand, siger de dog ikke meget om Temperaturforholdene paa den Tid, de levede, da det er Arter, der nu til Dags for det meste kan trives under meget vekslende Forhold „fra det sydlige Finland eller endnu nordligere til Syd-Europa eller Nordafrika." En enkelt Form tyder dog paa noget varmere Klima end det nuværende i Danmark, da den har sin Nordgrænse i Belgien. Efterhaanden som Tiden gik, blev den Sænkning af Bunden, som allerede var begyndt tidligere, fortsat, og det salte Vand fik Adgang, saa at der i den tidligere Ferskvandssø nu indfandt sig en Brakvandsfauna af smaa tyndskallede Hjertemuslinger,