Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

120 Interglaciale Lag Levningerne af Organismer. E. Østrup har undersøgt Diatoméerne fra disse Lag41). Som Eksempel paa disse Aflejringer kan hidsættes et af N. Hartz i 1897 optaget Profil (Fig. 42) ved Trælle Klint. Klinten hæver sig jevnt mod Vest, den østlige Del er 6 M., den vestlige Del er 28 M. høj, dens Længde er 750 M. Klinten bestaar i Hovedsagen af to Mo- ræner adskilt ved lagdelte Dannelser. Den nedre Moræne hæver sig 7—8 M. over Stranden og er „i Reglen meget mørk ofte næsten kul- sort, især i sin nederste Del; Farven skyldes Indblanding af Glimmer- ler“ (sml. S. 107). Den øvre Moræne har en meget lysere Farve „er Fig. 42. Interglaciale Lag mellem Istidslag. Trælle. Profilets Længde er 47 M., dets Højde 28 M. (efter N. Hartz). e Øvre Moræne 3—4 M.; d Lagdelt Diluvialsand 9—16 M.; c Diatomé- jord c. 1 M.; b Ferskvandskalk 6—10 M.; a Nedre Moræne (ikke gennemgravet) 2—4 M. rødlig eller graalig og har i hele den vestlige Del af Klinten kun ringe Mægtighed, gennemsnitlig c. 1,5 M. Mellem Morænerne findes flere Ste- der i Klinten Lag af Diatoméjord og Ferskvandskalk. I Fig. 42 er gen- givet en af de største Forekomster. Profilet er 47 M. langt og 28 M. højt. N. Hartz beskriver Forholdene omtrent paa følgende Maade: „Nederst ved Stranden ses stenet glimmerrigt Moræneler (Nedre Moræne a) til en Højde over Stranden af 2—4 M...........Denne nedre Moræne maa sikkert opfattes som aflejret af den store Landis“. Derover er lejret b Ferskvandskalk med Planterester indtil 14 M. Højde. Den er hvid, fast uden tydelig Lagdeling og indeholder 87-—88% Calciumkarbonat samt talrige Diatoméer. Ovenpaa Ferskvandskalken findes c Diatoméjord som et c. 1 M. mægtigt Lag. Den er „brokket", graalighvid og fri for fremmede Indblandinger.....Antagelig har Dia- toméjorden oprindelig haft betydelig større Mægtighed, men er for