Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Interglaciale Lag 121 største Delen blevet oprevet og bortskyllet af Vandmasserne fra den fremrykkede baltiske Is. Ovenpaa Diatoméjorden findes d stenfri fluvioglaciale Sandlag 9—16 M. mægtige Lag overlejret af e Øvre Moræne 3—4 M. tyk af- lejret af den yngre baltiske Isstrøm. Ganske lignende, men ikke altid slet saa tydelige Forhold e?r iagt- taget ved de øvrige interglaciale Aflejringer. Lagene ved Langaa, der bestaar af særlig ren Diatoméjord, har teknisk Betydning. I disse forskellige interglaciale Ferskvandslag er der fundet Rester af forskellige Hvirveldyr, som sikkert kun er en yderst ringe og til- fældig Repræsentation af den Fauna, som i Interglacialtiden levede her i Landet, men som dog, hvor brudstykkemæssig den end er, giver et Indtryk af samme Art som det, der kendes fra de i Nordtyskland og England langt rigere repræsenterede interglaciale Lag (1. Bd. S. 388). Som tidligere udviklet, har man adskillige Steder i disse Lande vel undersøgte interglaciale Lag, der viser, at man lige efter den store Is- tids Afslutning har haft en Begyndelsesperiode med arktisk Klima, en derpaa følgende Mellemperiode med tempereret Klima og endelig en Slutningsperiode, atter med arktisk Klima, inden den sidste Istid paany tog Landet i Besiddelse. I Mellemperioden kunde man yderligere skelne mellem en Skov tid med et mildt og fugtigt Klima og en senere Steppetid med et tørt Klima. Cyprinaleret og de fleste hidtil under- søgte danske interglaciale Ferskvandslag maa, efter alt at dømme, til- høre denne interglaciale Skovtid, om man end ogsaa har Ferskvands- lag med Plantelevninger, der vidner om mere barsk Klima og kan antages at hidrøre fra Begyndelsesperioden eller Slutnings- perioden af den interglaciale Tid. De danske interglaciale Moser og Ferskvandsafleiringer indeholder en Repræsentation af de samme Dyre- og Planteformer, som tidligere (1. Bd. S. 388) er anført som typiske for de nordtyske Lag fra Skov- tiden. Man har saaledes i de danske Lag fundet Kronhjort, Daadyr og sandsynligvis den irske Kæmpehjort. Daadyret, som nu findes almin- deligt i vore Dyrehaver, har ikke levet i Danmark eller overhovedet i Nordeuropa i postglacial Tid, det anses for indført i Jagtøjemed i Løbet af Middelalderen. Daadyrknogler findes ogsaa jevnlig i nordtyske inter- glaciale Lag og kan saaledes med en vis Ret anføres som Ledefor- stening for saadanne Lag i Danmark og Nordtyskland. Noget lignende gælder sandsynligvis den irske Kæmpehjort. Dens Tilstedeværelse i Danmark i Interglacialtiden er dog noget mere usikker end Daadyrets. Der er fundet nogle Levninger af dens Skelet paa Refsnæs og ved Hesselagergaard paa Fyn, uden at man har nærmere Oplysninger om