Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
Interglaciale Lag
Fundforholdene, men der er dog næppe megen Tvivl om, at disse Lev-
ninger oprindelig stammer fra interglaciale Lag. Af andre Dyreformer
fra disse Lag i Jylland kan nævnes Gedde, Aborre og Brasen, forskel-
lige Insekter samt Ferskvandssnegle og Muslinger af de samme Arter,
som er beskrevet fra Lagene under Cyprinaleret (S. 117). Af de mange
i de interglaciale Lag i Jylland fundne Plantelevninger kan nævnes
Picea excelsa Rødgran. Den har ikke været vildtvoksende i Danmark i
postglacial Tid, „den er heller aldrig fundet i nogen postglacial Mose i
Danmark eller det sydlige Sverrig, hvilket stemmer godt med, at de
svenske Undersøgelser har godtgjort, at den er naaet til Skandinavien
fra Øst og ikke over Danmark. Træet er imidlertid meget almindeligt
i Fredericia- og Trælle- Lagene, ligesom dets Rester forekommer i stor
Mængde i Brørup-Moserne; det har derfor i den anden Interglacialtid
antagelig været det herskende Skovtræ i det sydlige Jylland" (N. Hartz).
Det indtager altsaa blandt Skovtræerne en lignende Stilling som Lede-
forstening for de interglaciale Lag som Daadyret gjorde blandt Dyrene.
Yderligere kendes Rester af Skovfyr, Taks, Avnbøg, .Kristtorn, Mistelten,
Lind, Acer platanoides (tandbladet Løn), Rødel, Betula odorata (klæbrig
Birk), Betula verrucosa (rugrenet Birk), Hassel m. fl. Desuden en Del
Mosser og Vandplanter, blandt hvilke særlig er mærkelig Brassenia
purpurea, en med Aakanderne beslægtet Form, som er en særlig karak-
teristisk Ledeforstening for de nordtyske interglaciale Lag. Den voksede
altsaa i Interglacialtiden i Nordeuropa og kendes ogsaa fra tertiære Lag,
men findes i Nutiden ikke mere levende i Europa, men i Nordamerika,
Østasien og Australien (smig. 1. Bd. S. 343). Ligesaa mærkværdig er
Forekomsten af Dulichium spathaceum, en til Halvgræsserne hørende
Planteart, som ogsaa er fundet af N. Hartz i de interglaciale Moser.
„Dens Udbredelses Omraade i Nutiden er indskrænket til det østlige
Nordamerika, medens Brasenia er mere Kosmopolit.....Det er for-
øvrigt i denne Sammenhæng ganske interessant at se, at Nordamerika
ogsaa for Dyreverdenens Vedkommende har haft og har en ejen-
dommelig Evne til at „konservere1' gamle Typer. Åkzsiodon-Slægten,
der uddøde i Europa i Tertiærtiden, levede i Nordamerika helt op i
Diluvialtiden*). Moskusoksen: Ovibos moschatus, der uddøde i Europa
i sidste Interglacialtid, lever den Dag i Dag i Nordamerika Nord for
Skovgrænsen (samt i Nord- og Østgrønland); den viser altsaa en meget
iøjnefaldende Overensstemmelse med Dulichium i Fortids- og Nutids-
Udbredelse. Der kunde anføres flere lignende Eksempler som Didelphys
(et Pungdyr) o. a.
Den almindelige Forklaring af disse Forhold er som bekendt den,
*) Smig. 1. Bd. S. 383.