Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Interglaciale Lag 123 at Planter og Dyr, da Isen trængte frem Nord fra, uhindret kunde trække sig mod Syd gennem Amerika og efter Istiden (og i varme Interglacialtider) atter kunde vandre mod Nord, medens saadanne nord- sydgaaende Vandringer blev hæmmet eller ganske hindret af de øst- vestgaaende Bjergkæder i Mellem- og Sydeuropa, der blev gletscher- dækkede samtidig med at Isen skred frem fra Nord. Om denne Forklaring ■er rigtig og fyldestgørende faar staa hen“. Vanskelighederne ved at undersøge de interglaciale Lag i Danmark er som anført store, da Lagene er skjult under den sidste Istids Lag og jævnligt stærkt medtaget af den grove Behandling, som de har faaet. Ikke desto mindre er det et smukt og tiltalende Billede, der kan sam- mensættes efter de foreliggende Undersøgelser vedrørende Forholdene i den interglaciale Tid. Under den store Istids Afsmeltningsperiode og under den paafølgende interglaciale Tids Begyndelsesperiode blev der sammenskyllet store Strækninger af kalkholdigt Grus, Sand og Ler, som sammen med, hvad der af den nedre Moræne laa over Havet, udgjorde det daværende Danmark. I Begyndelsen klædte det sig med en sparsom Polarflora, men snart i Skovtiden blev det dækket af udstrakte Skove af Rødgran, Skovfyr, Lind og Birk, i hvilke der færdedes forskellige Hjortearter samt sikkert nok ogsaa mange andre Dyr. Adskilt fra Tysk- land ved et bredt Sund eller nærmere en hel Havarm, hvori Cyprina- leret eller Eemlagene blev aflejret, stod det over Havet værende Dan- mark sandsynligvis den Gang som en Del af et Storskandinavien i Forbindelse med Sverrig og Norge og maaske ogsaa med det østlige England. Der synes at være alle geografiske Betingelser til Stede for, at Landet kunde være gaaet en lykkelig Fremtid i Møde, men Tiden var endnu ikke kommet hertil. Klimaet kom efterhaanden til at under- gaa en Forandring. Som tidligere udviklet, viser Undersøgelserne i Tyskland, at der efter Skovtiden indtraadte ejendommelige klimatiske Forhold, som bragte Skoven og Skovens Dyr til at dø ud eller udvandre mod Syd og fremkaldte en Steppetid ned gennem hele Mellemeuropa. Vildhesten, Vildæslet, Saigaantilopen, Ulv, Ræv, Vildhund og en Mængde smaa Steppegnavere (se 1. Bd. S. 389, Fig. 330) indfandt sig sammen med Trapper, Steppehøns, Lærkeformer og Rovfugle af de Arter, som nu beboer de russisk-asiatiske Stepper. Denne Periode kan ogsaa karak- teriseres som ge store Løssaflejringers Tid. Her i Danmark er der dog næppe noget Sted med Sikkerhed paavist endog kun Spor af en