Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

124 Interglaciale Lag saadan interglacial Steppetid*). Derimod kan der nok paavises Aflej- ringer, som man tør antage stammer fra Slutningsperioden af den interglaciale Tid, hvor Klimaet atter blev barskt, efterhaanden helt ark- tisk, medens Landisen paa Højfjeldene i Skandinavien stedse tiltog i Mægtighed og krøb mere og mere ned over Lavlandet, indtil den atter naaede frem til Danmark, men denne Gang ad en anden Vej end under den store Istid. Den kom fra Sydøst efter at have fyldt Østersøens Dal og skød nu sine kolde Fangearme frem uden dog at naa ud over hele Danmark. Den yngre baltiske Istids Aflejringer. Som Kaartet Fig. 37 (S. 104) viser, er den største Part af de danske Øer, Østjylland, Salling og en Del af Jylland N. f. Limfjorden dækket af Moræneler, der i Hovedsagen maa antages at stamme fra „den sidste Nedisning". Det danner dog ikke, som man maaske kunde formode af Kaartet, et sam- menhængende Dække over de ældre Dannelser, men Kaartets Angivelse af Moræneler maa tages i den Forstand, at der paa de angivne Stræk- ninger overvejende findes Ler, men ogsaa andre Dannelser. Et geolo- gisk Specialkort i større Maalestok vil vise, at skønt Moræneleret indenfor hele det paa Fig. 37 som Moræneler betegnede Terræn langt udgør Hovedmængden af de Jordarter, som findes udbredt under Mul- den, saa er Morænen dog mange Steder omdannet til eller overdækket af „senglaciale“ eller „postglaciale“ Dannelser af anden Art. Den yngre baltiske Moræne udgør dog, som nævnt, Hovedjordarten i hele det an- givne Terræn; den kan iagttages mange Steder i Strandklinterne langs Kysterne og kommer til Syne næsten overalt indentor det angivne Ter- ræn, naar man graver tilstrækkelig langt ned gennem de yngre Af- lejringer. Terrænforholdene, hvorunder Moræneleret forekommer, er temmelig vekslende og beror paa de forskellige Forhold, hvorunder det i sin Tid blev aflejret af Isen. Man kan skelne mellem tre Hovedformer: Som en typisk Bundmoræne findes det yngre baltiske Moræneler udbredt over store, flade eller svagt bølgeformige Strækninger, hvor Leret danner en jævn ensartet i Reglen ikke særlig mægtig Kappe over de ældre Lag, saaledes som det kendes fra „ Heden“ mellem Køben- havn, Roskilde og Køge, fra Stevns Herred, fra Laaland og tildels fra „Sletten*' i Nordfyn. I Fig. 43 er givet et Eksempel paa saaledes regel- mæssigt aflejret Moræneler, hvori der er en vis grov Lagdeling; Moræne- ----------- « *) Forf. mener dog, at saadanne Spor af æoliske Aflejringer fra den inter- glaciale Tid kan paavises flere Steder paa Bakkeøerne i Jylland, men Sagen trænger til nærmere Undersøgelse.