Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Den yngre baltiske Istids Aflejringer 125 leret hviler direkte ovenpaa Bryozokalk. De nederste Partier af Mo- ræneleret er hvidgule og meget kalkholdige, det øverste mere brunligt og kalkfattigt. Profilet fremstiller en Væg i „Jens Madsens Kalkbrud“ ved Kagstrup N. f. Køge efter et Fotografi taget af Forf. i 1894. Den anden Maade, hvorpaa Moræneleret kan forekomme, er som en Kalot eller en tynd Overdyne ovenpaa Bakkerne, hvis Kerne i saa Fald oftest bestaar af regelmæssig lagdelte Dannelser: Grus, Sand Fig. 43. Regelmæssigt aflejret Moræneler ovenpaa Bryozokalk. Kagstrup Kalkværk (efter Fot. af Forf.). •og Ler af den S. 113 omtalte Art. Moræneleret gør ikke Indtrykket af egentlig at være Bundmorænen, men er den af Indlandsisen ved Af- smeltningen efterladte indre Moræne (1. Bd. S. 192). De underlig- gende Sandlags Overflade bærer ofte Spor af at være blevet behandlet af Isen, som om de havde været faste Sandsten, hvorfor man maa an- tage, at de har været haardt sammenfrosset, da Isen i sin Tid bevægede sig hen over dem. Som Eksempel paa en saadan Morænelersoverdyne ovenpaa regelmæssigt aflejret „Diluvialsand“ kan hidsættes omstaaende Fig. 44, der fremstiller et Tværsnit af „Sode Bakke“ nær Esrom efter et af Forf. i 1888 optaget Profil. Længden er 55 M., største Højde 12,6 M. Morænelerets Maksimaltykkelse var her c. 2 M. I saadanne Fore- komster, hvor Moræneleret kun har en ringe Mægtighed og et udsat