Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

126 Den yngre baltiske Istids Aflejringer Leje, er det oftest helt forvitret til en gulbrun kalkfri Masse, der ikke sjældent paa Grund af Dagvandets Gennemsivning ganske er blevet berøvet sit Lerindhold og derved forvandlet til Grus. 0 v Moræneler. Regelmæssig lejret Diluvialsand. Fig. 44. Moræneler, kalotformig aflejret ovenpaa lagdelt Sand. Sode-Bakke ved Esrom. Endelig kan Moræneleret forekomme aflejret paa en tredie, men langt mere uregelmæssig Maade ogsaa i Bakkerne. Det er som Lag, Bænke, eller helt uregelmæssig formede Masser af Moræneler stærkt sammenæltet med eller indpresset i de underliggende Lag, der paa den voldsomste Maade kan være opskruet og bøjet i Folder eller knækket i Stykker, som om det havde være større Stenflager og ikke løse usam- menhængende Grus-, Stend- og Lerlag. Saadanne uregelret sammensatte Stenfrit Ler. S Meter-, Kalkholdigt Konglomerat. Stenfrit Sand. Fig. 45. Uregelmæssigt sammenpresset Moræneler og lagdelt Ler, Sand og Konglomerat. Mergelgrav N. f. Maglemose ved Alume i N. O. Sjælland. Bakkepartier forekommer ofte i visse langstrakte Bakkekæder eller Bakkestrøg, som man efter de nyere Undersøgelser betragter som Randmoræner (1. Bd. S. 191). Som et lille Eksempel paa saadant uregelmæssigt aflejret Moræneler kan hidsættes hosstaaende Fig. 45, der gengiver et c. 3 M. højt og c. 13 M. langt Profil opmaalt i 1888 af nuv.