Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Den yngre baltiske Istids Aflejringer 127 Ritmester H. Rørdam fra en Bakke N. f. Maglemose ved Alume i N. O. Sjælland. Rødgult Moræneler ses her i uregelmæssig Veksellejring med Diluvialsand, stenfrit lagdelt Ler og kalkholdigt Konglomerat i opskruede Lag og løsrevne Blokke. I dybere Snit viser den øvre Moræne sig at være af omtrent samme Beskaffenhed som den tidligere beskrevne nedre Moræne (S. 110). Den er en graa eller blaaliggraa stenet og sandet, kalkholdig Lerart uden nogen egentlig Lagdeling, selv om der ikke sjældent er en grovere „Bænkning". Dens Stenindhold og Beskaffenhed vil blive nær- Fig. 46. Lodretstaaende Klint af Moræneleret. Kysten af Turø (efter Fot. af A. Jessen). mere omtalt i det efterfølgende. Den øvre Moræne, der, som omtalt, ligger lige i eller nær op til Overfladen, er ofte ved Forvitring under- gaaet en gennemgribende Forandring, der i det ydre giver sig tilkende ved en Farveforandring, hvorved Leret fra at være graat gennem gult gaar over i det gulbrune. Denne Forandring, der beror paa Jernsaltenes Iltning og hel eller delvise Opløsning af Kalksaltene, vil blive nærmere omhandlet i III. Bd. Leret er i Reglen meget fast og haardt og kan staa i stejle, undertiden lodrette Klinter ud mod Havet, hvor Bølgeslaget og Strømmen stadig bortfører de nedfaldende Masser, saaledes som Fig 46 viser. Det fremstiller Kysten af Turø efter et Fotografi af A. Jessen. Havet gaar lige ind til Klintefoden uden nogen Forstrand. Paa Steder ved Kysterne, hvor der derimod er Betingelser for, at der kan opstaa en Forstrand, hvor de nedfaldende Masser kan blive liggende, og ligeledes inde i Land, hvor der af en eller anden Aarsag