Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den yngre baltiske Istids Aflejringer
127
Ritmester H. Rørdam fra en Bakke N. f. Maglemose ved Alume i N. O.
Sjælland. Rødgult Moræneler ses her i uregelmæssig Veksellejring med
Diluvialsand, stenfrit lagdelt Ler og kalkholdigt Konglomerat i opskruede
Lag og løsrevne Blokke.
I dybere Snit viser den øvre Moræne sig at være af omtrent
samme Beskaffenhed som den tidligere beskrevne nedre Moræne
(S. 110). Den er en graa eller blaaliggraa stenet og sandet, kalkholdig
Lerart uden nogen egentlig Lagdeling, selv om der ikke sjældent er en
grovere „Bænkning". Dens Stenindhold og Beskaffenhed vil blive nær-
Fig. 46. Lodretstaaende Klint af Moræneleret. Kysten af Turø
(efter Fot. af A. Jessen).
mere omtalt i det efterfølgende. Den øvre Moræne, der, som omtalt,
ligger lige i eller nær op til Overfladen, er ofte ved Forvitring under-
gaaet en gennemgribende Forandring, der i det ydre giver sig tilkende
ved en Farveforandring, hvorved Leret fra at være graat gennem gult
gaar over i det gulbrune. Denne Forandring, der beror paa Jernsaltenes
Iltning og hel eller delvise Opløsning af Kalksaltene, vil blive nærmere
omhandlet i III. Bd. Leret er i Reglen meget fast og haardt og kan staa
i stejle, undertiden lodrette Klinter ud mod Havet, hvor Bølgeslaget og
Strømmen stadig bortfører de nedfaldende Masser, saaledes som Fig 46
viser. Det fremstiller Kysten af Turø efter et Fotografi af A. Jessen.
Havet gaar lige ind til Klintefoden uden nogen Forstrand.
Paa Steder ved Kysterne, hvor der derimod er Betingelser for, at
der kan opstaa en Forstrand, hvor de nedfaldende Masser kan blive
liggende, og ligeledes inde i Land, hvor der af en eller anden Aarsag