Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De løse Sten i Morænen
137
tiske Istid havde naaet sin største Udbredelse, maa det derfor antages
at have været beliggende paa det nærmeste, som Kaartet Nr. 1 S. 154
angiver. Senere hen under Afsmeltningstiden havde Isranden andre
Stillinger i Danmark, men vi maa, førend vi gaar over hertil, dvæle lidt
ved Beskaffenheden af den baltiske Isstrøms Aflejringer.
Som allerede omtalt S. 124, er de danske Øer, Østjylland og en Del
af Nordjylland, som Kaartet Fig. 37, S. 104, viser, dækket af Moræne-
ler, hvis forskelligartede Aflejringsmaade blev beskrevet. Vi vil nu lidt
nærmere betragte denne Morænes Beskaffenhed og vil først henvende
Opmærksomheden paa de løse Sten.
Moræneleret indeholder altid Sten, der i Reglen bærer kendelige
Tegn paa at have været behandlet af Gletscheris. Stenene er kantstødte
og isskurede, men er i deres Form forskellige fra egentlige Rullesten,
d. v. s. de flade, afrundede Strandsten. Den gamle af Forchhammer ind-
førte Betegnelse Rullestensler er derfor ogsaa forladt, og i Stedet
herfor benyttes siden 1888 Navnet Moræneler. Stenene i Moræneleret
kan være af meget forskellig Størrelse og Beskaffenhed, og deres for-
holdsvise Mængde er vekslende paa de forskellige Steder. Ikke sjældent
er Stenblokkene meget store, og saadanne Vandreblokke har fra
gammel Tid tiltrukket sig Opmærksomheden, faaet særlige Navne og
givet Anledning til æventyrlige Fortællinger om deres Herkomst. Den
største er vistnok Hesselager-Stenen*) paa Fyn, der angives at have
en Omkreds af c. 46 M. Den bestaar af en lys, rødliggraa, middelkornet
Granit, gennemsat af smalle Gange (K Madsen). Tirslunde-Stenen
ved Brørup Station (1. Bd. S. 195, Fig. 117) er 3,5 M. høj, 6 M. lang og
2—4 M. bred. Af andre store Stene kan nævnes Svantese-Stenen
paa Møen og Muse-Stenen ved Vemmetofte Strand paa Sjælland
(1. Bd. S. 200, Fig. 120). Fra Østersvenstrup (N. f. Nibe Bredning)
nævner A. Jessen en stor Blok Janumkjøt. Den bestaar af „Gneis-
Granit“ og har ved Jordoverfladen et Omfang af 15,5 M. Flere Steder
findes paa Sjælland, som omtalt, overordentlig store Kridtblokke i Mo-
ræneleret, saaledes ved Vester-Egede i Sydsjælland, ved Stenløse (Nord-
sjælland) o. fl. a. Std., fx. paa Falsters Sydspids. Disse store Blokke af
rent Kridt (smig. Analysen Nr. 3, S. 43) har foraarsaget, at man tid-
ligere troede, at der her fandtes faststaaende Kridtlag hævet op til
Overfladen ved „øformige Hævninger1*. Andre Steder findes meget store
Mængder af Danienkalk og Flint i Morænen (smig. S. 113) og ligeledes
Grønsandkalk og yngre Stenarter. Som Regel indeholder dog den yngre
baltiske Moræne, hvor den ikke direkte berører den prækvartære
Undergrund mere fremmed Materiale hentet fra Østersøens Omgivelser
*) Damme-Stenen (efter N. V. Ussing).