Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
De løse Sten i Morænen 137 tiske Istid havde naaet sin største Udbredelse, maa det derfor antages at have været beliggende paa det nærmeste, som Kaartet Nr. 1 S. 154 angiver. Senere hen under Afsmeltningstiden havde Isranden andre Stillinger i Danmark, men vi maa, førend vi gaar over hertil, dvæle lidt ved Beskaffenheden af den baltiske Isstrøms Aflejringer. Som allerede omtalt S. 124, er de danske Øer, Østjylland og en Del af Nordjylland, som Kaartet Fig. 37, S. 104, viser, dækket af Moræne- ler, hvis forskelligartede Aflejringsmaade blev beskrevet. Vi vil nu lidt nærmere betragte denne Morænes Beskaffenhed og vil først henvende Opmærksomheden paa de løse Sten. Moræneleret indeholder altid Sten, der i Reglen bærer kendelige Tegn paa at have været behandlet af Gletscheris. Stenene er kantstødte og isskurede, men er i deres Form forskellige fra egentlige Rullesten, d. v. s. de flade, afrundede Strandsten. Den gamle af Forchhammer ind- førte Betegnelse Rullestensler er derfor ogsaa forladt, og i Stedet herfor benyttes siden 1888 Navnet Moræneler. Stenene i Moræneleret kan være af meget forskellig Størrelse og Beskaffenhed, og deres for- holdsvise Mængde er vekslende paa de forskellige Steder. Ikke sjældent er Stenblokkene meget store, og saadanne Vandreblokke har fra gammel Tid tiltrukket sig Opmærksomheden, faaet særlige Navne og givet Anledning til æventyrlige Fortællinger om deres Herkomst. Den største er vistnok Hesselager-Stenen*) paa Fyn, der angives at have en Omkreds af c. 46 M. Den bestaar af en lys, rødliggraa, middelkornet Granit, gennemsat af smalle Gange (K Madsen). Tirslunde-Stenen ved Brørup Station (1. Bd. S. 195, Fig. 117) er 3,5 M. høj, 6 M. lang og 2—4 M. bred. Af andre store Stene kan nævnes Svantese-Stenen paa Møen og Muse-Stenen ved Vemmetofte Strand paa Sjælland (1. Bd. S. 200, Fig. 120). Fra Østersvenstrup (N. f. Nibe Bredning) nævner A. Jessen en stor Blok Janumkjøt. Den bestaar af „Gneis- Granit“ og har ved Jordoverfladen et Omfang af 15,5 M. Flere Steder findes paa Sjælland, som omtalt, overordentlig store Kridtblokke i Mo- ræneleret, saaledes ved Vester-Egede i Sydsjælland, ved Stenløse (Nord- sjælland) o. fl. a. Std., fx. paa Falsters Sydspids. Disse store Blokke af rent Kridt (smig. Analysen Nr. 3, S. 43) har foraarsaget, at man tid- ligere troede, at der her fandtes faststaaende Kridtlag hævet op til Overfladen ved „øformige Hævninger1*. Andre Steder findes meget store Mængder af Danienkalk og Flint i Morænen (smig. S. 113) og ligeledes Grønsandkalk og yngre Stenarter. Som Regel indeholder dog den yngre baltiske Moræne, hvor den ikke direkte berører den prækvartære Undergrund mere fremmed Materiale hentet fra Østersøens Omgivelser *) Damme-Stenen (efter N. V. Ussing).