Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

136 Møens Klint findes i Rygens Kridtklinter, og Johnstrup antager ogsaa, at Forklaringen ved disse Forholds Opstaaen er den samme. Det vil altsaa sige, Lagene er opskruet og bøjet af den baltiske Isstrøm, samtidig med at Moræne- leret og de interglaciale Lag blev skudt ind under og indæltet i Kridt- massen. Johnstrups Teori synes at passe særdeles vel sammen med de For- hold, hvormed den baltiske Isstrøm har virket her i Landet og med den bevislig stedfundne Transport af overordentlig store Kridtflager og Kridt- masser rundt til forskellige Steder i og udenfor Danmark. Forholdene i Møens og Rygens Klinter savner ikke Analogier andet Steds fra, saa- ledes fra Molers Klinterne ved Limfjorden og navnlig fra Klinten paa Sydkysten af Refsnæs, hvor som omtalt S. 85 plastisk Ler og Moræne- ler forekommer i stærkt forskudte Lag under stadig vekslende Lejrings- forhold. Forf. mener derfor ogsaa, at Forholdene i de nævnte Klinter (Møen og Rygen, Molersklinterne, Refsnæs m. fl.) maa tydes paa den af John- strup angivne Maade, som Virkninger af Istryk under Istidens forskel- lige Afsnit, dog saaledes at Udskridninger og deraf følgende Lagforskyd- ninger ogsaa har spillet og endnu spiller en meget stor Rolle. Men det bør dog ikke skjules, at der i den senere Tid af tyske Geologer og ligeledes herhjemme i Danmark er fremsat helt andre An- skuelser om Grunden til Forskydningerne i Møens og Rygens Klinter. Efter disse Hypoteser skyldes de indviklede Lejringsforhold i de nævnte Klinter Jordskorpeforskydninger (geotektoniske Forskydninger) med Grav- forsænkninger og Horstdannelser (se 1. Bd. S. 108), der skal være fore- gaaet efter Istiden, efter nogles Mening endog efter at Mennesker har taget Bolig her i Landet. Der er dog ikke oplyst noget nærmere om Grunden til, at saa svære Forskydninger har fundet Sted paa saa stærkt begrænsede Omraader som Møens og Rygens Klinter, medens Lagene i Nærheden viser, at fuldkommen rolige Forhold har hersket i de nær- liggende Egne. Spørgsmaalet maa derfor siges endnu at være aabent for Diskussion. Efter at Isstrømmen havde passeret Møens Klint, spredte den sig vifteformig ud over Danmark med en Bevægelsesretning omtrent fra SO—NV dog med Afvigelser baade til Øst og Vest efter de lokale For- hold. I den nordlige Del af Danmark og i Kattegat stødte den baltiske Isstrøm upaatvivlelig sammen med den nordfra kommende Ismasse og blev derved drejet noget mod Vest. Da Isdækket under den yngre bal-