Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
Møens Klint 135 efter Lerlagets Afsætning eller i en efter geologisk Maalestok overordentlig sildig Tid“. J. gaar over til at vise, at dette Tidspunkt maa antages at være den Del af Istiden, da Isstrømmen trængte frem gennem Østersøen mellem Sverig og Bornholm: „Efter vort Kendskab til Skrivekridtets Udbredelse her i Norden er vi berettiget til at antage, at det i den her omhandlede Periode optraadte ligesom nu i et Bælte fra N. V. til S. O. Saasnart Isstrømmen efter at have passeret Løbet mellem Bornholm og Sverig, nu under Fremrykningen kom til det nævnte Parti af Skrivekridt, vilde den arbejde sig ned deri ved Sku- ringen af de under Isen liggende Grus- og Stenmasser mod Kridt- bunden.....Alt hvad der derved blev løsbrudt, vilde efterhaanden føres med det øvrige medbragte Materiale, dels under dels foran Is- strømmen, hvorved Lejet maatte blive dybere og dybere og Isstrømmen endmere nødt til fortrinsvis at følge dette Løb. Sidevæggene i en saa- dan Rende, der gerne kan have haft flere Miles Bredde, vilde være udsat for det hele Tryk, som den fremskridende Isstrøm udøvede der- imod .....Lad os nu forestille os, at en saadan Isstrøm efterhaanden har udskaaret i Skrivekridtets øvre Partier en Rende paa fx. 100—200 Fods Dybde — og til Udførelsen af dette Arbejde har det sikkert hver- ken manglet Tid eller Kraft — vil Sidestykket.....kunne løsne Kridt- plader og Kridtblokke af en dertil svarende eller mindre Mægtighed, samt skyde dem til Side paa samme Maade, som Isflagerne ved Driv- isen skrues op paa Stranden. De vil efterhaanden ophobes, den ene bag den anden, hvorved de tidligere paa Skrivekridtets Overflade afsatte Sand- og Lermasser bliver indeklemt mellem disse opskudte Kridtflager paa den mest forskelligartede Maade. “ Johnstrup viser, at Isstrømmen paa sin videre Vandring medførte meget store Kridtflager og aflejrede dem i Morænen. Dette kendes baade fra Sjælland, fra Holsten og fra Meklenburg. „I det østlige Hol- sten tæt ved Neustadt Bugten har man i Pariner Bjerg 100 M. over Havet fundet Skrivekridt i saa betydeligt Omfang, at det blev anset for faststaaende, indtil man efter at have foretaget forskellige Boringer og Udgravninger, kom til det Resultat, at det var en eller rettere to store Kridtblokke i Rullestensleret (d. v. s. i Moræneleret). Vi har altsaa her for os store Brudstykker af den mellem de danske Øer og Rygen udbredte Kridtformation, men disse er ikke som de andre blevet opstablet i de to store „Isbrydere", som man gerne kunde kalde Møens og Rygens Klinter, men er blevet slæbt med og begravet i de mægtige Moræner af Ler, Sand og Grus, der navnlig findes udbredt i denne Del af Holsten, hvor Istidsdannelserne ikke hvile paa Kridt, men paa Brunkulformationen Meget lignende Forhold som i Møens Klint