Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Møens Klint
135
efter Lerlagets Afsætning eller i en efter geologisk Maalestok
overordentlig sildig Tid“. J. gaar over til at vise, at dette Tidspunkt
maa antages at være den Del af Istiden, da Isstrømmen trængte frem
gennem Østersøen mellem Sverig og Bornholm: „Efter vort Kendskab
til Skrivekridtets Udbredelse her i Norden er vi berettiget til at antage,
at det i den her omhandlede Periode optraadte ligesom nu i et Bælte
fra N. V. til S. O. Saasnart Isstrømmen efter at have passeret Løbet
mellem Bornholm og Sverig, nu under Fremrykningen kom til det
nævnte Parti af Skrivekridt, vilde den arbejde sig ned deri ved Sku-
ringen af de under Isen liggende Grus- og Stenmasser mod Kridt-
bunden.....Alt hvad der derved blev løsbrudt, vilde efterhaanden
føres med det øvrige medbragte Materiale, dels under dels foran Is-
strømmen, hvorved Lejet maatte blive dybere og dybere og Isstrømmen
endmere nødt til fortrinsvis at følge dette Løb. Sidevæggene i en saa-
dan Rende, der gerne kan have haft flere Miles Bredde, vilde være
udsat for det hele Tryk, som den fremskridende Isstrøm udøvede der-
imod .....Lad os nu forestille os, at en saadan Isstrøm efterhaanden
har udskaaret i Skrivekridtets øvre Partier en Rende paa fx. 100—200
Fods Dybde — og til Udførelsen af dette Arbejde har det sikkert hver-
ken manglet Tid eller Kraft — vil Sidestykket.....kunne løsne Kridt-
plader og Kridtblokke af en dertil svarende eller mindre Mægtighed,
samt skyde dem til Side paa samme Maade, som Isflagerne ved Driv-
isen skrues op paa Stranden. De vil efterhaanden ophobes, den ene bag
den anden, hvorved de tidligere paa Skrivekridtets Overflade afsatte
Sand- og Lermasser bliver indeklemt mellem disse opskudte Kridtflager
paa den mest forskelligartede Maade. “
Johnstrup viser, at Isstrømmen paa sin videre Vandring medførte
meget store Kridtflager og aflejrede dem i Morænen. Dette kendes
baade fra Sjælland, fra Holsten og fra Meklenburg. „I det østlige Hol-
sten tæt ved Neustadt Bugten har man i Pariner Bjerg 100 M. over
Havet fundet Skrivekridt i saa betydeligt Omfang, at det blev anset for
faststaaende, indtil man efter at have foretaget forskellige Boringer og
Udgravninger, kom til det Resultat, at det var en eller rettere to store
Kridtblokke i Rullestensleret (d. v. s. i Moræneleret). Vi har altsaa her
for os store Brudstykker af den mellem de danske Øer og
Rygen udbredte Kridtformation, men disse er ikke som de andre
blevet opstablet i de to store „Isbrydere", som man gerne kunde kalde
Møens og Rygens Klinter, men er blevet slæbt med og begravet i de
mægtige Moræner af Ler, Sand og Grus, der navnlig findes udbredt i
denne Del af Holsten, hvor Istidsdannelserne ikke hvile paa Kridt, men
paa Brunkulformationen Meget lignende Forhold som i Møens Klint