Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

134 Møens Klint gende Maade: „.........Skrivekridt hører ikke til Sjældenhederne, vi træffer det udbredt i Frankrig, England og paa mange Steder i Dan- mark udenfor Møens Klint, navnlig i det nordlige Jylland og det sydost- lige Sjælland......Medens Skrivekridtet paa alle de nævnte Steder i Udlandet saavelsom i Indlandet har Flintknoldene ordnet i næsten vand- rette Lag, er disse derimod i Møens Klint bøjede, knækkede og frem- træde paa mangfoldige Steder i aldeles regelløse Linier. Vi har deri et umiskendeligt Vidnesbyrd om de voldsomme Katastrofer, hvorunder Klinten er blevet til, og man skal ikke let paa noget andet Sted, med Undtagelse af Rygen, kunne paavise tydeligere Tegn paa saa storartede lokale Forstyrrelser i en forholdsvis sildig Tid......For at anskuelig- gøre Forstyrrelsen i de oprindelige Lejringsforhold i Møens Klint, skal jeg anføre nogle enkelte Eksempler af de mange derværende interes- sante og oplysende Partier: Vidskud, St. Stejlebjerg og Graaryg (smig. Fig. 49) er tre tæt ved hinanden liggende Klinter, hver omtrent 300 Fod (c. 100 M.) bred og ligesaa høj, hvori Flintlagene danner Systemer af store Buer, medens Midterpartiet navnlig i Vidskud er voldsomt sammentrykket. Det hele bærer Præget af at være tre store Folder . . . I Dronningestolen (smig. Fig. 50) sees baade i dens nordlige og sydlige Parti zikzakformede Lag, hvis Folder gengiver i det mindre, hvad hine (d. v. s. Vidskud o. s. v.) fremviser i det større, men desuden iagttages der ogsaa mange store Brudstykker, der uden Orden er sam- menhobet og trykket ind mod hinanden. “ Johnstrup gør dernæst opmærksom paa, at man med Hensyn til For- skydningerne af Lagene i Møens Klint har ment: „at de er fremkom- men ved Hævninger fra neden, altsaa ved et Tryk paa en Del af Jordskorpen, men derved maatte nødvendigvis være frembragt Virk- ninger af en anden Beskaffenhed.....Ved slige underjordiske Hæv- ninger i en saa sen Periode, som her er Tale om, maatte Forstyrrelsen paa Grund af Jordskorpens Tykkelse have været voldsomst i Dybet og have tabt i Intensitet, eftersom Virkningen strakte sig op til Overfladen .....men de hævede Lags Karakter tyder snarere hen paa, at det om- vendte er Tilfældet, og da tilmed intet af Dybets Lag kommer til Syne, men alt det hævede er Dele af de øvre Partier af Skrivekridtet, nødes man til deri at se et til selve Overfladen knyttet Fænomen". Hertil kommer den Omstændighed, at Kridtlagene, som Forchhammer, C. Puggaard m. fl. allerede før Johnstrup har vist, hviler paa og er blandet med Istidslag, baade lagdelt Sand og Ler (svarende til det tid- ligere beskrevne interglaciale Cyprinaler) og typisk Moræneler. Det vil altsaa sige: „at Forstyrrelserne i Møens Klint er foregsaet