Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

144 De løse Sten i Morænen man stiller Spørgsmaalene paa den rette Maade. De fortæller os om Is- strømmens Vandring gennem Østersøen, hvor den pressede paa og al- buede sig frem, uanset hvad der stillede sig i Vejen for den. De haarde Stenarter paa Bornholm blev slidt af og bærer endnu Skrammer efter Kampen, de blødere Lag paa Møen blev bøjet sammen, skudt til Side, stablet op ovenpaa hinanden og tildels slæbt med. Alle de forskellige Stenarter, Isstrømmen mødte paa sin Vej, lystrede mer eller mindre vil- ligt Parolen fra det gamle Æventyr: „Vil du med, saa hæng paa!“ Da Isstrømmen drejede skarpt om Hjørnet ved Skaanes Sydpynt, kunde den ikke mere holde sig i Lejet, men skurede ind over en Del af Skaane og bredte sig derfra ud over de danske Øer. Den sydlige Side af Isstrøm- men gik ogsaa op mod NV., men svingede først langt ud til Syd og skurede hen over Pommerns Juralag, som vi nu finder spredt i det syd- østligste Jylland som løse Sten. Samtidig rev den en Del af Kridtforma- tionens Lag op i Østersøens vestligere Del og forsynede derved, som .det har vist sig, en Del af de fynske Moræner med de mange Flint- blokke, der her findes. Det fremgaar iøvrigt ved nærmere Undersøgelse af de løse Stens forholdsvise Mængde i Morænerne, at Danmark, da den baltiske Isstrøm gik hen over det, for største Del var dækket af Kvartærperiodens tid- ligere Aflejringer — nedre Moræne og interglaciale Lag —• medens de prækvartære jordfaste Stenarter kun paa forholdsvis faa Steder ragede frem eller blev gravet frem ved Isens Virkning. Et saadant Sted, hvor Isen har sat sine Mærker, er Fakse Kalkbakke. Kalkoverfladen er af- skuret og glatpoleret i forskellige Retninger vel fortrinsvis i Retning fra SO. mod NV. Løse Blokke af Faksekalk førte Isstrømmen med sig over- alt helt op til det nordlige Jylland. Selv om man naturligvis kun finder denne Stenart i faa Eksemplarer paa hvert enkelt Sted, kendes den dog nu fra saa mange Steder i Danmark, at man snarest maa undres over, at der overhovedet er blevet noget tilbage af Koralkalken i Faksebakke, saa mange Souvenirs har Isstrømmen aftvunget det gamle Koralrev, hver Gang den klemte paa*). Skurstriber findes ogsaa paa Grønsandkalkens Overflade i Køgeegnen og flere Steder paa Danienkalkens Overflade i Nærheden af København, samt paa opragende Flintlag i Stevns Klint og i Klinten Nord for Grenaa. De fleste Steder gaar Striberne fortrins- *) Hermed er dog ikke sagt, at alle de Blokke af Danien-Koralkalk, der findes som løse Sten i Danmark, absolut behøver at være fra denne ene Loka- litet: Faksebakke. Koralkalken findes som nævnt (S. 70) ogsaa enkelte andre Steder, særlig ved Annetorp nær Malmø. Desuden er det muligt, at den kan forekomme paa endnu ukendte Steder i Sjælland, fx. i det store Bakkeparti „Gyldenløves Høj“.