Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
De løse Sten i Morænen 145 vis fra SO. mod NV. Ogsaa paa skuret Stenbro (1. Bd. S. 193) har man flere Steder i Danmark maalt denne Retning, men mer eller mindre afvigende Retninger kan ogsaa forekomme 4<t). Angaaende Stenenes forholdsvise Mængdeforhold i Moræneleret kan følgende mærkes. For den nordlige Halvdel af Sjælland omtrent sva- rende til en Strækning Nord for en Linje draget fra Køge ret i Vest, foreligger der 23 Optællinger af Sten efter den tidligere beskrevne Me- tode (S. 109). Herved viser det sig, at den øvre Moræne paa begge Sider af Isefjord i det store og hele har samme Beskaffenhed. Middeltal af de nævnte 23 Bestemmelser, som omfatter mange Tusinde Stykker Sten er: Eruptiver og krystallinske Skifere...................=76,6% Sedimentære Bjergarter ældre end Kridtformationen = 8,i - Kridtformationens Stenarter......................= 15,3 - De sedimentære Bjergarter ældre end Kridtformationen er i Hoved- sagen kambriske og siluriske Stenarter fra Østersøens Omgivelser af den tidligere beskrevne Art, blandet med lidt af Rhæt-Liasformationens Sandsten og Jernsten. For det sydlige Sjællands Vedkommende (Kaart- bladene Fakse og Stevns) er Forholdet mellem Kridtformationens Sten- arter og de ældre Stenarter et ganske lignende, og det samme gælder det østlige Fyn og en Del af Samsø, dog saaledes at blandt de ældre Sten- arter, der i Nordsjælland fortrinsvis er Eruptiver og krystallinske Skifere, har i de andre Egne kambrisk-siluriske Stenarter betydelig større Ud- bredelse. I den midterste og vestlige Del af Fyn og den hidtil under- søgte østlige Del af Jylland er Forholdet derimod et helt andet. Kridt- formationens Stenarter (Flint og Kalk) udgør i disse Egne omkring Halvdelen af alle Stenarterne, men Isen, der aflejrede disse Moræner, maa ogsaa have haft bedre Lejlighed til at angribe Kridtformationens Stenarter end den østligere Del af Isstrømmen. Over Langelands Moræneaflejringer foreligger der en særlig Under- søgelsesrække af V. Madsen og K. A. Grönwall. „Paa Langeland er nemlig Blokke, der kun er blevet ført en kortere Vejstrækning, og som har deres Hjemsted i det sydøstlige Skaane, paa Bornholm og i nær- grænsende Dele af Østersøen, absolut overvejende sammenlignet med Blokke, der er ført en længere Vej“ (K. A. Grönwall). „Langelands Moræneaflejringer maa (derfor og af andre Grunde) være dannet under et særligt Fremstød af Indlandsisen, efter at den under sin Afsmeltning havde trukket sig tilbage et godt Stykke Øst for Langeland, et Frem- stød, der dog vistnok kun bragte Isranden frem over Langeland. Kun paa den Maade förstaas de langelandske Moræners afvigende Karakter og Blokføring“ (V. Madsen). ii. 10