Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
De løse Sten i Morænen 145
vis fra SO. mod NV. Ogsaa paa skuret Stenbro (1. Bd. S. 193) har
man flere Steder i Danmark maalt denne Retning, men mer eller mindre
afvigende Retninger kan ogsaa forekomme 4<t).
Angaaende Stenenes forholdsvise Mængdeforhold i Moræneleret kan
følgende mærkes. For den nordlige Halvdel af Sjælland omtrent sva-
rende til en Strækning Nord for en Linje draget fra Køge ret i Vest,
foreligger der 23 Optællinger af Sten efter den tidligere beskrevne Me-
tode (S. 109). Herved viser det sig, at den øvre Moræne paa begge
Sider af Isefjord i det store og hele har samme Beskaffenhed. Middeltal
af de nævnte 23 Bestemmelser, som omfatter mange Tusinde Stykker
Sten er:
Eruptiver og krystallinske Skifere...................=76,6%
Sedimentære Bjergarter ældre end Kridtformationen = 8,i -
Kridtformationens Stenarter......................= 15,3 -
De sedimentære Bjergarter ældre end Kridtformationen er i Hoved-
sagen kambriske og siluriske Stenarter fra Østersøens Omgivelser af
den tidligere beskrevne Art, blandet med lidt af Rhæt-Liasformationens
Sandsten og Jernsten. For det sydlige Sjællands Vedkommende (Kaart-
bladene Fakse og Stevns) er Forholdet mellem Kridtformationens Sten-
arter og de ældre Stenarter et ganske lignende, og det samme gælder det
østlige Fyn og en Del af Samsø, dog saaledes at blandt de ældre Sten-
arter, der i Nordsjælland fortrinsvis er Eruptiver og krystallinske Skifere,
har i de andre Egne kambrisk-siluriske Stenarter betydelig større Ud-
bredelse. I den midterste og vestlige Del af Fyn og den hidtil under-
søgte østlige Del af Jylland er Forholdet derimod et helt andet. Kridt-
formationens Stenarter (Flint og Kalk) udgør i disse Egne omkring
Halvdelen af alle Stenarterne, men Isen, der aflejrede disse Moræner,
maa ogsaa have haft bedre Lejlighed til at angribe Kridtformationens
Stenarter end den østligere Del af Isstrømmen.
Over Langelands Moræneaflejringer foreligger der en særlig Under-
søgelsesrække af V. Madsen og K. A. Grönwall. „Paa Langeland er
nemlig Blokke, der kun er blevet ført en kortere Vejstrækning, og som
har deres Hjemsted i det sydøstlige Skaane, paa Bornholm og i nær-
grænsende Dele af Østersøen, absolut overvejende sammenlignet med
Blokke, der er ført en længere Vej“ (K. A. Grönwall). „Langelands
Moræneaflejringer maa (derfor og af andre Grunde) være dannet under
et særligt Fremstød af Indlandsisen, efter at den under sin Afsmeltning
havde trukket sig tilbage et godt Stykke Øst for Langeland, et Frem-
stød, der dog vistnok kun bragte Isranden frem over Langeland. Kun
paa den Maade förstaas de langelandske Moræners afvigende Karakter
og Blokføring“ (V. Madsen).
ii.
10