Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Aase 147 Fig. 55, stemmer Aasenes Retning i Sjælland gennemgaaende ret vel med den antagne SO.—NV.-Retning af den baltiske Isstrøm, men Aase- nes Forløb er dog ofte slingrende, som det er at vente af saadanne Flod- aflejringer. Paa den sydøstlige Del af Käartet — svarende til de geolo- giske Kaartblade Stevns og Fakse — findes dog en Del smaa aaslignende Bakkestrækninger afsat, der væsentlig gaar paa tværs af Isstrømmens Bevægelsesretning. V. Milthers benævner dem Tværaase og mener, at de „er afsat langs Isens Rand“. Alle Aasene i Sjælland, saavidt man hidtil kender deres Beskaffenhed, bestaar af en Kærne af lagdelt Sand og Grus, der upaatvivlelig er afsat af en Flod i et Leje under Isen, Kærnen kan være omgivet af en Skal eller Kappe af andre Dannelser. Det kan være Moræneler eller Grus, som kan ses paa voldsom Maade at være presset ind i eller hen over Aasen. Det er dog hyppigt grusede eller storstenede Lag, der giver Indtryk af at være fremkommet ved Af- smeltning af Isen, hvorved de i Isen værende Grus- og Stenmasser er sunket ned som et Dække over Aasen, der, som man vil vide, var op- staaet i Gletscherelvens Leje under Isen. Ofte er Aasens Overflade be- strøet med store Stenblokke, halvt nedsænket i Gruskappen uden paa Aasen. Nutidens store Forbrug af Sten og Grus æder dog mange Steder bort af Aasene, saa at nogle af dem er paa Veje til at forsvinde. Afsmeltningstiden. Da den baltiske Isstrøm havde naaet sin største Udbredelse, blev Isranden en Tidlang staaende paa samme Sted. Paa Strækningen fra Limfjordsegnenes vestlige Del op til Norge maa man antage, at Isstrømmen har gaaet helt ud i Havet som en Ismur eller vældig Skridjøkel, der i Lighed med de store arktiske og antark- tiske Isstrømme, der udmunder i Havet, har udsendt Isbjerge og Kalvis, der har drevet om for Vind og Strøm i Vesterhavet. Denne Isstrøm naaede dog ikke ud over hele Jylland, men maa antages kun helt at have dækket den nordligste Del. Paa den øvrige Strækning i Jylland havde Isen Karakteren af en Lan di s, saaledes som vi allerede kender den fra tidligere Beskrivelser fra Nordtyskland (smig. 1. Bd. S. 380, Fig. 222). Landisens Grænser kan fra Nordtyskland trækkes op gennem Holsten, Sønder- og Nørrejylland indtil Viborgegnen, hvor den, som omtalt, drejer Vest paa ud i Havet. For at forstaa Berettigelsen af denne Anskuelse om den baltiske Isstrøms yderste Grænse i Danmark maa vi gaa lidt nærmere ind paa Vest- og Midtjyllands Topografi og Geologi og vil her som andre Steder betragte Spørgsmaalenes Udviklingsgang i den historiske Rækkefølge. Endnu er det saaledes, at de udstrakte Egne i Midt- og Vestjylland i geologisk Henseende kun i yderst ringe Grad kan siges at være virkelig undersøgt, men Nutidens Geologer har dog fremfor tidligere 10*