Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

148 Afsmeltningstiden Tiders Undersøgere Adgang til et fortrinligt Kaartmateriale i General- stabens Kaart. Man kan desuden støtte sig til analoge Undersøgelser af Istids Dannelser i Udlandet og til de nu foreliggende mere fyldige Be- retninger om Nutidens Gletschere og navnlig til Beskrivelserne af de store af Indlandsis dækkede Strækninger i Grønland, paa Spitsbergen og paa Island. Gaar vi et halvthundrede Aar tilbage i Tiden, fandtes disse Hjælpemidler ikke, eller i alt Fald ikke i saa god og brugbar Skik- kelse som nu. De geologiske Forhold i Jylland var dog Tid efter anden Genstand for forskellige Undersøgelser. Saaledes beskæftigede J. G. Forchhammer sig hermed ved forskellige Lejligheder og skrev en hel Række Afhand- linger om „den jyske Hedesletteder, skønt de vel maa siges at inde- holde nogle værdifulde Iagttagelser, dog næppe bragte Forstaaelsen videre i den rigtige Retning. Dog findes paa Forchhammers „geognostiske Kaart over Danmark og Nabolandene4', der ledsagede hans Afhandling i Universitetets Fest- skrift for Nov. 1835, en tydelig Grænse aflagt mellem „Rullestensforma- tionen" og „Ahlformationen“ midt op gennem Jylland. Belysningen af Terrænformerne i Jylland og Klarlæggelsen af de helt forskellige Dannelser, der er — eller var -— lynggroede og gaar under Navnet Hede, skyldes derimod E. Dalgas. I sine Afhandlinger „En Oversigt over Hederne i Jylland“ (1866) og i „Geografiske Bille- der fra Heden“ (1867—68) giver Dalgas i visse Henseender St. St. Blicher Æren for Opdagelsen af de forskellige Hedeformer, men den rette Forstaaelse skyldes dog Dalgas selv. I de anførte Afhandlinger giver han meget malende og meget træffende Beskrivelse af Terræn- forholdene og meget andet vedrørende Hederne. D. ledsager sin Be- skrivelse (Geograf. Bill.) med et Kaart over „Vester Jyllands Midteparti“, hvoraf Fig. 56 er en stærkt formindsket Kopi. Kaartet omfatter de egentlige Hedeegne, og der er paa 'det anført de Navne paa Bakkeøer og Hede flader, som de siden har beholdt. Dalgas anfører bl. a. følgende, som giver den væsentligste Karakte- ristik af Forholdene: „Det vil vistnok være de fleste af Læserne bekendt, at Jyllands østre og vestre Halvdel (Sønden for Limfjorden) er højst forskellige fra hinanden, idet den første er en Samling af malerisk beliggende Bakker og Dale, den sidste derimod en jevn Flade, hvori store og stnaa Bakke- partier ligge som Øer i et Hav.....Grænserne mellem de forskellige Overfladeforhold er tillige Grænser mellem de forskellige geognostiske Dannelser og Grænser mellem større og mindre Frugtbarhed. Skellet mellem Øst- og Vestpartiet ligger omtrent i en Linje, som man kan