Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Afsmeltningstiden 153 J. viser, at Hedefladerne ikke er „virkelig vandrette Flader, men Skraaplaner med en overordentlig ringe Heldning fra det indre af Halvøen mod Nord, Nordvest og Vest.....Det er muligt, at Hedeslet- terne kunne have ligget over Havets Niveau og ere bievne overstrøm- met af det ferske Vand, der under Isens Afsmeltning rislede i stor Mængde med ringe Fald fra hele Højderyggen imod Nordvest og Vest. Afløbet til Østkysten maa under de daværende Forhold have været spærret af Isen“. Johnstrups Anskuelser om de jyske Terrænformers Udvikling er altsaa forsaavidt klare nok og giver et meget anskueligt Billede af For- holdene, men det var dog med mange Forbehold og mere kun som An- tydninger, at J. fremsatte sine Anskuelser, der ogsaa i Hovedsagen maa være grundlagt paa teoretiske Overvejelser og ikke støtter sig til nogen detailleret Undersøgelse i Marken. Men Johnstrups Hypotese har dog. haft det Fortrin fremfor saa mange andre, der til en Tid har været her- skende men snart er forduftet, at den har vist sig at være i Over- ensstemmelse med Naturforholdene, saavidt Undersøgelserne hid- til rækker. Fra Begyndelsen af Firserne i forrige Aarhundrede tog saadanne Studier stærk Fart i vore Nabolande. Svenske og tyske Forskere var travlt beskæftiget med at udrede de forskellige Istiders Mærker, med at eftersøge og kaartlægge de forskellige Rand- og Endemoræner, de gamle Floddale m. m. Disse Studier satte deres Frugter i en Række forskel- lige Kaart, hvoraf der tidligere (1. Bd. S. 380, Fig. 222) er givet Eks- empel paa et af de vigtigste. Herhjemme kom Landets geologiske Udforskning ved Oprettelsen af „Danmarks geologiske Undersøgelse" i 1888 ind i ny Baner, men For- holdene var dog i de første 7—8 Aar ingenlunde gunstige med Hensyn til Behandlingen af Spørgsmaal af mere teoretisk Art, som paa Grund af Omstændighederne maatte behandles med meget Forbehold; medens der med Hensyn til det praktiske Kendskab til de danske Jordarter skete store Fremskridt. Først i dette Aarhundrede blev Undersøgelserne,, som Johnstrup paa en Maade kan siges at have paabegyndt i 1875, fortsatte af hans Efterfølger, N. V. Ussing. Herved blev der klarlagt en Række interessante Stadier af Isens Afsmeltning i Jylland, særligt hvad der vedrører Hedesletternes Dannelse, Vandstrømmenes vekslende Løb og skiftende Lejer45). Et Stykke af Ussings Kaart over Isstrømmens Grænser, da den havde den omtalte Udbredelse, er gengivet Fig. 58, Nr. 1. Det slutter sig nær til og danner en smuk Afslutning paa F. Wahn- schaffe’s Kaart over den nordtyske Endemoræne og de gamle Floddale i Tyskland (1. Bd. S. 380).