Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

152 Afsmeltningstiden den teoretiske Forklaring, det kom an paa for Dalgas i det givne Øjeblik, men den paa Naturforholdene grundede praktiske Forstaaelse af de forskellige Hede- former. Han skriver derom følgende: „Pointet i Hedesagen fortiden (1867) er, at Bakkeøerne er af en ganske anden god Beskaffenhed end Ahlfladerne, at de har en betydelig Udstrækning, og at de især egne sig til Skovkultur. At faa denne Kendsgerning slaaet fast i den almindelige Bevidsthed er et Livsspørgsmaal for Hedesagen. Lige overfor et saadant Formaal kan der ikke være Tale om at tie til fejle Anskuelser, selv om de er fremkommet ved Mænd som Forchhammer. Enhver dansk Mand bør hædre hans Minde, men det er Synd imod dette at støtte sig til hans Hedebeskrivelser, som han kun lejlighedsvis kan have affattet uden grundige Forundersøgelser, og som det nu ikke mere gaar an at benytte“. Vi kan nu gaa ned til 1875, hvor J. F.Johnstrup — der i 1866 efter Forchhammers Død blev Professor mineralogiæ — paa Landmandsmødet i Viborg holdt et Foredrag over „de geognostiske Forhold i Jylland", hvilket Foredrag*) var ledsaget af et „geognostisk Oversigtskaart over Danmark og Skaane". Paa dette Kaart, der med uvæsentlige Ændringer er gentaget i forskellige Afhandlinger lige ned til Johnstrups sidste Be- skrivelse af de geologiske Forhold (1. Bd. af „Danmarks Statistik", 1885) findes aflagt en „Grænse for mere sluttede Partier af Rullestensler“. Denne Grænselinje falder i det væsentlige sammen med den før nævnte Grænselinje paa Dalgas’ Kaart fra 1866, men gør et Sving op i Retning af Aalborg, for derefter i en Bue at bøje ned mod Holstebro og gaar derpaa Vest paa ud i Vesterhavet. Johnstrup be- skriver i nævnte Foredrag fra 1875 Forholdene nærmere og gør op- mærksom paa, at: „Hovedpartierne af Rullestensleret er ligesom sam- menkædet til et Hele med den før omtalte Begrænsning mod Vest paa den jyske Halvø. Dette synes i det mindste at indeholde et Fingerpeg om, at der har været en stor Kraftytring, der til en vis Tid har formaaet at føre det stenede Rullestensler (Bundmorænen) til denne Grænselinje som sluttede Masser, medens derimod langs Vestranden af denne Linje store Sandmasser er opdyngede til betydelige Højder i det bakkede Rullestenssands-Bælte, der nærmest er at sammenligne med en Ende- moræne“. J. beskriver dernæst Forholdene ved Gletscherne i Alminde- lighed og kommer tilbage til, „at det omtalte bakkede Sandparti er' netop en saadan uhyre stor uregelmæssig Endemoræne, der i Forening med det bagved (0. derfor) liggende sammenhørende Rulle- stensler repræsenterer Resultaterne af en potenseret Virksomhed. Af de i denne Periode mere vestlig afsatte Masser maa det der forekommende Rullestensler, der ikke er saa koncentreret som paa Østkysten, være afsat i en tidligere Tid“......Det vil altsaa sige, at Bakkeøerne er ældre Dannelser, og hvad der findes af Moræneler i dem maa stamme fra den ældre („den store“) Istid. *) Trykt i „Tidsskrift for Landøkonomi" for 1875.