Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
__________________________________________________________________________________________ Afsmeltningstiden 151 der ved dens Fod ligger et Par velhavende Gaarde, at der paa dens Top staar frisk Egekrat.....Kommer man endnu nærmere, ser man, at der i Bakkeskrænterne findes store let tilgængelige Mergelgrave, at Leret og Mergelen i disse som oftest naar lige til Øens Overflade, at disse Jordarter snart hører til Rullestensformationen snart til Brunkul- formationen .....Dog af og til er Øerne ogsaa lyngdækkede, og paa saadanne Steder er deres Overflade ofte meget ujevn. Det er atter det elendige Fladesand, vi her træffe paa, men det er tydeligt, at det er Fig. 57. Hedelandskab. (Tegning af Knud Larsen.) Vinden, der har bragt det op paa Bakkeøerne, thi det ligger i Klitter, og faa Fod under disses Bund træffer vi atter Leret11. Blandt de store Bakkeøer anfører Dalgas Skovbjergøen c. 35 Mil, Varde-Aadumøen 15—20 Mil, Heinsvig-Hjertingøen 15—20 Mil og en Del mindre. Beliggenheden af Bakkeøer og Fla- der fremgaar af Kaartet Fig. 56. Det vilde være urimeligt at forlange, at Dalgas allerede i 1866 skulde have haft Klarhed over Oprindelsen af Hedefladerne i Overensstemmelse med Nu- tidens Opfattelse. Glacialteorien var, som omtalt (1. Bd. S. 369) næppe nok al- mindelig bekendt herhjemme, og Dalgas var, skønt han overalt i Naturen saa med sine egne Øjne og brugte dem godt, dog selvfølgelig bundet af de Grundideer om „underjordiske Hævninger«, „store Vandstrømme , „pludselige Oversvømmelser« og lignende, som i de foregaaende Tider havde været de her- skende blandt Geologerne, og som J. G. Forchhammer i saa mange Aai havde gjort sig til Talsmand for. Dalgas fandt sig dog ikke tilfreds med de herskende meget taagede og tildels ganske urimelige Hypoteser om Hededannelsen, men fremsatte sin egen Teori om Fladernes Oprindelse, en Anskuelse, som set i Belysn ng af Nutidens Isteori, maaske næppe kan fastholdes, men som i hvert Fald var mindst ligesaa god som Faggeologernes. Det var heller ikke egentlig