Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Afsmeltningstiden 155 Naar det tidligere er omtalt, at den jyske Istunge af den baltiske Isstrøm en Tid lang stod stille ved den nævnte Grænselinje, der gaar op gennem Midtjylland, maa en saadan Stillestaaen eller Standsning paa et bestemt Sted dog ikke tages altfor bogstaveligt. Vi ved fra Nutidens Gletschere og store Isstrømme, at den yderste Isrand (Glet- scherenden) sjældent er i Ro, men at den idelig snart skyder sig et Stykke frem, snart smelter et langt Stykke tilbage. Langs Isens Afsmelt- ningsgrænser aflejres der Rand- eller Endemoræner, der bliver gennem- sivet, overskyllet og omlejret af de Vandstrømme, der flyder bort ved Isens Afsmeltning. Ved Istungens Fremrykning kan de aflejrede Masser blive opskruet og sammenpresset og paa ny blive overlejret af Moræne- ler og Grus, saa at Lejringsforholdene af Jordlagene i en saadan Rand- moræne kan blive meget indviklet og forstyrret, som allerede omtalt (S. 126, Fig. 45). Foran Randmorænen bliver Terrænet overdækket af det løse Materiale, som Bræelvene føre med sig. De medførte Grus- og Sandmasser breder sig som flade Kegler ud fra de Punkter, hvorfra de stadig vekslende Gletscherelve udstrømmer. Som Ussing har paavist med Benyttelse af Generalstabens Kaart, bestaar Hedefladerne netop af saadanne ganske flade Aflejringskegler, den ene ved Siden af den anden. Sandflugt har paa et tidligt Tidspunkt tumlet med Fladesandet og dannet „Kytter“ og Hulninger, og de store midt- og vestjyske Vand- løb har skaaret dybe Erosionsrender ned gennem Sandlagene, men Ter- rænets Form som Aflejringskegler med Toppunktet i Øst er dog endnu meget tydelig, naar man ser bort fra de ved Sandflugt og Erosion frem- bragte Forstyrrelser. Afsmeltningstidens forskellige Afsnit. Da Danmark, som Kaartet Fig. 58 Nr. 1 viser, altsaa engang var delvis dækket af den baltiske Isstrøm, og det nu er isfrit, saa følger heraf med logisk Nød- vendighed, at Isranden paa et eller andet Tidspunkt af Afsmeltningstiden maa have staaet paa et hvilket som helst Sted i det tidligere isdækkede men nu isfri Terræn. Man mener dog flere Steder i Danmark at kunne paavise, at Isens Afsmeltning ikke har været ganske gradvis, men at Isranden Tid efter anden har været stationær (er blevet staaende) snart i den ene snart i den anden Egn. Der er i de senere Aar frem- kommet ikke saa faa Bidrag til Oplysning af de forskellige midlertidige Holdepladser, som Isen har standset ved under sit Tilbagetog, og i Kaartene Fig. 58 er der forsøgt en Sammenstilling af, hvad man hidtil kender om dette Emne. Kaartene fremstiller Israndens Stillinger til for-