Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
156
Afsmeltningstiden
skellige Tidspunkter af Afsmeltningstiden. Nr. 1 er det yderste kendte
Stadium, Nr. 2 og Nr. 3 Mellemstadier, Nr. 4 et endnu yngre. Ved et
saadant Forsøg paa at skaffe Oversigt som det, der er givet i Kaartene
Nr. 1—4, Fig. 58, maa man sammenstille forskellige Kendsgerninger
hentet fra forskellige Steder og tilvejebragt Tid efter anden af forskel-
lige Undersøgere. Herved bliver det ikke altid muligt at udelukke per-
sonlige Anskuelser, saa at Berettigelsen af den opnaaede Sammenhæng
Fig.59. Nogle Isranddannelser hos Store-
bæltsgletcheren. Lidt skematiseret.
ikke tør fremstilles som det ende-
lige uomtvistelige Resultat. Det er
saaledes ikke altid muligt at udsige
noget bestemt afgørende om Sam-
tidigheden af ensartede Forhold paa
forskellige Steder, fx. om hvorvidt
en bestemt paavist Isrand-Dannelse
i Jylland nødvendigvis maa være
samtidig i sin Opstaaen med
en anden lignende Dannelse i Sjæl-
land osv., men der maa herved be-
nyttes en kritisk Skønsomhed.
Med Hensyn til Kaartenes Op-
rindelse kan anføres følgende: De
er som nævnt fremstillet med Be-
nyttelse af forskellige Kilder
Kaartene viser Israndens Stilling
paa forskellige Stadier af Afsmelt-
ning, men aflagt paa et Dan-
marks-Kaart med Landets nu-
værende Kystomrids. Der er
intet Hensyn taget til andre mulig-
vis samtidig med Afsmeltningen foregaaede Fænomener, navnlig ikke
til, at Kystomridset under Afsmeltningstiden upaatvivleligt har været et
andet end det nuværende, da Landet var dybere nedsænket mod N. og
mere hævet op mod S. Kaartene gaar som sagt kun ud paa at fremstille
Israndens forskellige Stillinger, og disse fremgaar med tilstrækkelig
Tydelighed af Kaartene, saa at nærmere Forklaring maa anses for
ufornøden.
Det er ganske utvivlsomt, at der mellem de paa Kaartene Nr. 1—4
gengivne Stilstandslinjer har været adskillige andre, hvor Istungerne har
haft andre Former. Navnlig bør det fremhæves, at der sandsynligvis
mellem Tidsrummene Nr. 2—4 har været en Periode, hvori der var en
udpræget Storebæltgletscher, der sukcessivt har afsat sine Ende-