Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
156 Afsmeltningstiden skellige Tidspunkter af Afsmeltningstiden. Nr. 1 er det yderste kendte Stadium, Nr. 2 og Nr. 3 Mellemstadier, Nr. 4 et endnu yngre. Ved et saadant Forsøg paa at skaffe Oversigt som det, der er givet i Kaartene Nr. 1—4, Fig. 58, maa man sammenstille forskellige Kendsgerninger hentet fra forskellige Steder og tilvejebragt Tid efter anden af forskel- lige Undersøgere. Herved bliver det ikke altid muligt at udelukke per- sonlige Anskuelser, saa at Berettigelsen af den opnaaede Sammenhæng Fig.59. Nogle Isranddannelser hos Store- bæltsgletcheren. Lidt skematiseret. ikke tør fremstilles som det ende- lige uomtvistelige Resultat. Det er saaledes ikke altid muligt at udsige noget bestemt afgørende om Sam- tidigheden af ensartede Forhold paa forskellige Steder, fx. om hvorvidt en bestemt paavist Isrand-Dannelse i Jylland nødvendigvis maa være samtidig i sin Opstaaen med en anden lignende Dannelse i Sjæl- land osv., men der maa herved be- nyttes en kritisk Skønsomhed. Med Hensyn til Kaartenes Op- rindelse kan anføres følgende: De er som nævnt fremstillet med Be- nyttelse af forskellige Kilder Kaartene viser Israndens Stilling paa forskellige Stadier af Afsmelt- ning, men aflagt paa et Dan- marks-Kaart med Landets nu- værende Kystomrids. Der er intet Hensyn taget til andre mulig- vis samtidig med Afsmeltningen foregaaede Fænomener, navnlig ikke til, at Kystomridset under Afsmeltningstiden upaatvivleligt har været et andet end det nuværende, da Landet var dybere nedsænket mod N. og mere hævet op mod S. Kaartene gaar som sagt kun ud paa at fremstille Israndens forskellige Stillinger, og disse fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed af Kaartene, saa at nærmere Forklaring maa anses for ufornøden. Det er ganske utvivlsomt, at der mellem de paa Kaartene Nr. 1—4 gengivne Stilstandslinjer har været adskillige andre, hvor Istungerne har haft andre Former. Navnlig bør det fremhæves, at der sandsynligvis mellem Tidsrummene Nr. 2—4 har været en Periode, hvori der var en udpræget Storebæltgletscher, der sukcessivt har afsat sine Ende-