Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Afsmeltningstiden: Storebæltgletscheren 159 Morænebuen „Refsnæs“ danner en meget udpræget Rand- eller Endemoræne med stærkt opskruede Lag af plastisk Ler, Moræneler, Grus og Diluvialsand i den vildeste Sammenblanding. Mod Landsiden fortsætter dette Morænedrag sig i Bankerne, der gaar fra Kallundborg mod Øst (OSO.)19) og fra Refsnæs Rev’s vestligste Ende kan Morænen forfølges til Søs som en undersøisk Bue i Retninger VSV., SV., SSV., hvis Højdepunkter naar nær op til Vandets Overflade i „Falske Bolsax“ (Vanddybde 3,5 M.), „Bolsaxen" (1,3 M. Vand) og „Lille Grund“ (1,3 M.) Denne løber atter sammen med Grundene, der skyder ud mod Nord fra „Fyns Hoved“ og mod Syd gaar over i Bakkeknuderne i „Hindsholm Ogsaa denne Morænebue er gennembrudt af en stor og enkelte mindre Erosionsdale 50). Et Højdekaart over Refsnæs i Forbindelse med et geo- logisk Kaart vil vise, hvorledes der gaar en Grænselinje omtrent i Øst og Vest midt gennem denne Landtunge, hvorved den deles i en nordlig og sydlig Halvdel. Den nordlige Dels Overflade er svagt bølgeformig og lavt liggende med en Højde over Havet af 10—20 M. Den er saa godt som helt dækket af temmelig fladt liggende Moræneler, en tydelig Bundmoræne, der maa antages at stamme fra en Tid, da Isen gik helt ud over Refsnæs. Den sydlige Halvdel er ganske forskellig fra den nordlige og har en fuldstændig midtjysk Karakter. Den bestaar af mæg- tige Bakkedrag op til over 60 M. Højde, adskilt ved langstrakte Lav- ninger og dybe Tværkløfter. Den er helt overdækket af Grus og Sand. Kystklinten langs Sydsiden af Refsnæs tillader os at faa et Indblik i disse Bakkers Indre, og dette viser os, hvor vældige Forskydninger og Sammenpresninger der er foregaaet i Lagene, som omtalt ovenfor. Hovedlandevejen, der fra Kallundborg fører over Raklev gennem Nyrup og Kongstrup til Ulstrup, er tildels anlagt paa det nordlige Affald af det sydlige Bakkeland. Færdes man langs denne Vej en Sommerdag, vil man have et mærkeligt Syn. Syd for Vejen findes magre ofte lav- og lyng- groede Sandbakker, hvor kun Faar kan finde et sparsomt Livsophold, medens man faa hundrede Meter N. for Vejen har Udsigt over et bølge- formigt Landskab, hvor Rug ja endog Hvede kan staa mandshøjt, skønt Strækningen hører til de vejrhaarde Egne i Danmark. Marine Dannelser fra det senglaciale Tidsrum. Som allerede omtalt (1. Bd. S. 380), var Skandinavien ved Istidens Slutning langt dybere nedsænket under Havet end nu, og tværs gennem Sverrig gik der en bred Havarm, som satte de store svenske Søer i Forbindelse med