Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
160 Afsmeltningstiden: Ishavslag Østersøen, med de store russisk-finske Søer og sandsynligvis med det hvide Hav. Aflejringerne fra dette Tidspunkt har af de svenske Geologer faaet Navnet Ishavsler eller Yoldialer efter Forekomsten af den lille Musling Yoldia arctica, der i Fig. 61 findes gengivet i dobbelt Størrelse. Denne Sænkning traf ogsaa Danmark, men saa vidt man kan skønne kun i den allernordligste Del, da det væsentlig kun er i Vendsyssel og paa Læsø, man har sikre Vidnesbyrd om, at disse Strækninger under Ishavstiden var nedsænket. De af nogle Forskere i andre Dele af Dan- mark angivne Spor af en højere Vandstand under Ishavstiden synes enten at være meget tvivlsomme med Hensyn til deres Karakter af virkelige Mærker efter Havet, eller kan ikke med nogensom- helst Sikkerhed antages i deres Dannelsestid at falde sammen med Ishavstiden i Sverrig og det nordlige Vendsyssel**). I denne Egn og tillige paa J aK' Jfj Læsø findes derimod Hav- bundsaflejringer, som med Sik- Fig. 61. Yoldia arctica. 2 Gange forstørret*) kerhed tør antages at stamme (efter Nordenskiöld). fra ^et seng]acjaie Tidsrum. Den første Paavisning af disse Dannelser kan føres helt tilbage i Ty- verne i forrige Aarhundrede, men det er dog først ved F. Johnstrup’s Undersøgelser i Begyndelsen af Firserne, at man fik Rede paa de vir- kelige Forhold. I Afhandlingen „Om de geologiske Forhold i den nord- lige Del af Vendsyssel" (1882) beskriver J. Forholdene i denne Egn, og med Bistand af Japetus Steenstrup, der bestemte de indsamlede Dyre- levninger, viser Johnstrup, at der i Vendsyssel findes marine Aflejringer baade fra Istiden og fra langt senere Tidspunkter med mildt Klima (Cardiumlag). Saaledes skriver J.: „Til bedre Forstaaelse......maa jeg straks gøre opmærksom paa, at der i Vendsyssel forekommer to aldeles forskellige skalførende Lerlag, der maa holdes vel ude fra hinanden, nemlig et ældre glacialt og et yngre postglacialt, hvert med sin ejendommelige Fauna. Man kan benytte de for disse Dannelser mest karakteristiske Muslinger til at adskille dem fra hinanden og derefter *) I 1. Bd. S. 382, Fig. 224 staar: „Naturlig Størrelse«, der skal rettes 2 Gange forstørret. **) Det først anførte gælder saaledes de af ældre Forskere omtalte meget højt beliggende (80—100 M. over Havet) „Havstokke" paa Bornholm, og det sidst anførte gælder de c. 10 M. høje virkelige Havstokke og Terrasser, der bræmmer Nordsjællands Kyster.