Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Afsmeltningstiden: Ishavslag 161 betegne det første og ældre som Yoldia-Ler*), det sidste og yngre som Cardium-Ler“. J. skelner yderligere mellem „regelret afsat*1 Yoldialer og „forstyrret11 Yoldialer, og senere Undersøgelser har be- kræftet denne Forskellighed. Det regelret afsatte Yoldialer er „en sandet graa Lermergel, der nærmest maa betegnes som stenfri, og hvis væsentligste Kende- mærke er, at den indeholder Skaller af arktiske Dybvandsdyr“. Den er nu ganske vist hævet op til 30—40 M. Højde over Havet, men er bortset herfra en iøvrigt ganske uforstyrret Havbundsaflejring. Den er i fugtig Tilstand af mørkere graa Farve, men i tør Tilstand lysegraa og indeholder omkring en Snes Procent kulsur Kalk, hvorfor den ogsaa har været benyttet i stor Udstrækning som Mergel**). Lerlagene, der i Reglen ligger aldeles vandret, kan have en Mægtighed af op til 20 M. I Lerlagene er der fundet Levninger af forskellige arktiske Havdyr saasom Grønlandshval, Spækhugger, Hvalros og nordlige Sælarter***) samt Muslinger, Snegle, Balaner, Søpindsvin, arktiske Koraller, Fora- miniferer og forskellige Arter af Diatoméer. Japetus Steenstrup, der, som nævnt, undersøgte de af Johnstrup indsamlede Bløddyrskaller, giver en meget oplysende Beskrivelse heraf, som bør anføres: „Disse Bløddyr- skaller optræder i hinandens Selskab saa ens paa talrige Lokaliteter, hvor de er fundet, og Individerne indenfor hver Art har et saa ensfor- migt Ydre, at den Slutning paatrænger sig af sig selv, at de paa alle Forekomststederne maa antages at have levet under særdeles ens- artede ydre Betingelser. Alligevel frembyder Arterne, der danner denne mærkelige lille Fauna, en Dobbelthed i deres geografiske Ud- bredning og derved en Forskellighed, som ved første Øjekast synes ikke ringe“. Steenstrup viser nemlig, at den ene Halvdel af Mollusk- arterne er Former, der endnu lever ved vore Kyster, men den anden Halvdel har et helt andet Hjemsted. Det er dog kun tilsyneladende, at der er nogen Modstrid heri, da de i Mergellagene fundne Repræsen- tanter for Nutidsfaunaen i Virkeligheden adskiller sig ved forskellige Karakterer fra de nu i Kattegat levende Eksemplarer af disse Arter, men stemmer overens med Formerne i de hævede glaciale Skalbanker *) Johnstrup gør samtidig hermed opmærksom paa, at den hyppigst forekom- mende hos os ikke er Yoldia arctica, men Saxicava pholadis: „der næsten aldrig savnes i dette Ler, hvorfor det hos os snarere burde benævnes derefter.“ Men da man allerede tidligere i Sverrig har indført Navnet Yoldialer for dette Ishavsler, fastholder J. dog Betegnelsen. **) Nogle Steder findes i Yoldialeret over 30 % kulsur Kalk efter A. Jessen. ***) Særlig fra Yoldialeret i Sverrig kendes saadanne Sælrester, saaledes af Svartside, Remmesæl og den spættede Sæl sammen med Knogler af Grønlands- hval, Spækhugger, Narhval, Hvidfisk, Vaagehval m. fl. ii. 11