Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

162 Afsmeltningstiden: Ishavslag ved Uddevalla og andre Steder i Sverrig. Det er altsammen „Arter, der om end de forekommer sydligere helt ned med Europas Vestkyst, dog ogsaa tillige forekommer langt imod Nord ikke blot lige til, men langt ind i den arktiske Kreds“.....Den anden Halvdel af Dyreformerne tilhører derimod „Bløddyrarter, der ikke er os bekendte som Beboere af de nærmeste Dele af de Have, der omgiver vore Kyster, medens de er os kendte fra meget fjerne nordlige Havegne og fra Ishavets skandinaviske og russiske Kyster, fra Spitsbergen og GrønlandSteen- strup viser, at de forefundne Skaldyr „maa have levet paa og i en Hav- bund, der maatte være mindst 20—30 Favne under den daværende Havflade". Det forstyrrede Yoldialer er derimod, hvad vi nu vil kalde sim- pelthen Moræneler, hvori der er indesluttet eller udtværet større eller mindre Mængder af Ler og Sandlag, der har indeholdt en Ishavsfauna af lignende Art som i det senglaciale Ishavsler (det regelret afsatte Yoldialer). Medens dette sidste ikke forekommer op til større Højder over Havet end 30—40 M. over den nuværende Havoverflade, fore- kommer derimod Moræneleret, der indeholder Ishavsler, i Vendsyssel opskruet til meget større Højder, uden at man dog kan tillægge den Højde, hvori denne Moræne forekommer, nogensomhelst Betydning med Hensyn til Højden, hvori det i Morænen værende Ishavsler oprindelig er afsat. Det ligger nær at antage, at „det forstyrrede Yoldialer1* i Vend- syssel er opstaaet af „det regelret afsatte Yoldialer" i denne Landsdel ved Isens Virksomhed. Heraf maatte Følgen være, at „det regelret af- satte Y.-ler var ældre end „det forstyrrede Y.-ler“, det vil sige: at det førstnævnte maatte være en præglacial Dannelse, der var opstaaet, førend den norske Isstrøm under den store Istid trængte ind over Vend- syssel, og det sidstnævnte en Del af Morænen fra denne Del af Istiden. Saaledes var Anskuelserne ogsaa i tidligere Tid, men nyere Under- søgelser har vist, at det ikke forholder sig paa denne Maade. I de nævnte to skalførende Dannelser i Vendsyssel har vi Aflejringer fra vidt adskilte Tidsrum henholdsvis fra før Istidens Begyndelse og fra dens Slutning. Det forstyrrede Yoldialer viser sig nemlig ved Lejringsforhol- dene at være det ældste, det indeholder som nævnt Rester og Dele af Ishavsler, men dette Ler er opstaaet i et Ishav, der fandtes N. f. Vend- syssel før Istidens Begyndelse og er altsaa af præglacial eller tidlig- glacial Alder ligesom de Side 103 omtalte arktiske Bløddyrskaller, der findes udtværet i den ældre Moræne andre Steder i Danmark. Det regelmæssig afsatte Yoldialer er derimod en uforstyrret Hav- bundsaflejring afsat paa Bunden af et Hav med iskoldt Vand i den senglaciale Tid, d. v. s. efter at Isen havde forladt Vendsyssel.