Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
A llerede i Jordens Oldtid strakte der sig et stort Hav som en vand-
fyldt Skaal omgærdet af en fast Grundfjelds-Kant fra England Øst
over til Skandinavien. Man har — som omtalt i den historiske Geologi
— mange Steder sikre Vidnesbyrd om dette Oldtidshav i de palæozoiske
Havaflejringer i Skotland, England, Norge og Sverig. Skaalens Rand har
gennem Tidernes lange Følge ofte lidt en meget ublid Behandling og er
mange Steder sønderbrudt og bortslidt. Men der er dog endnu kende-
lige Rester tilbage af Skaalranden i Englands og Wales’ vestlige Grund-
fjelds-Bjergkæder, i Bretagnes Klippekyster, i Harzens Bjergknude, over
Bornholms kullede Klipper og Skaanes Granitrygge op til det øvrige
Sverig og Norges udstrakte Grundfjelds-Dannelser.
Gennem det senere palæozoiske og de paafølgende mesozoiske Tids-
rum blev dette store Vesterhavsbassin stadig mere og mere formindsket
i Udstrækning og Dybde, dels ved at der skete Forskydninger af Strand-
linjen, der bragte de tidligere vanddækkede Omraader op over Havets
Overflade, dels ved at der paa Havbunden aflejredes mægtige Lag, der
dannedes af de gennem de store Floder udførte Sand- og Slammasser
eller ved de paa Havbunden og i Havvandet levende kalk- og kisel-
afsondrende Organismers Virksomhed.
Til Tider har Bassinet været omtrent tørlagt eller været opfyldt af
mange større og mindre Øer og Grunde, der har raget op over eller
nær op til Havets Overflade, til andre Tider har Havet atter fyldt hele
Bassinet og skyllet højt op paa Grundfjelds-Kanten. Under den store
Istid blev hele Bassinet stuvende fuldt af Bræis, der skød ud over Skaa-
lens Rand og bredte sig ud til alle Sider, men under Indlandsisens
mindre energiske Fremstødsperioder var kun Skaalens østligste Del
dækket af Bræis, men den større vestlige Del var et Ishav, opfyldt af
svømmende Isbjerge og husende en fuldstændig arktisk Havfauna. Da
endelig Isen afsmeltede ved Istidens Slutning, efterlodes der en Række
løse Jordlag oven paa Bassinbundens tidligere aflejrede mesozoiske og