Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

2 Indledning tertiære Lag. Vesterhavs og Kattegats Bølger dækker over det meste af disse Istidsaflejringer, hvad der rager op over Havet er Danmark. Landet hæver sig kun til ubetydelige Højder, og de omgivende Have har kun en ringe Dybde, saa at selv en forholdsvis lille Forskydning af Strandlinjen vil frembringe store Forandringer i Landets geogra- fiske Omrids. En positiv Forskydning af fx. 100 Meter vil nedsænke Landet, saa at næppe 3 % af Arealet vil blive tilbage over Havets Over- flade, medens en negativ-Forskydning af fx. 60 Meter vil tørlægge om- trent hele Kattegat og give Vestjylland et meget væsentlig Tillæg fra Vesterhavet. Ved Danmarks Kystomrids spiller derfor Tilfældighederne en stor Rolle. Kystlinjen er gennemgaaende fliget indskaaret og ujævn uden at være præget af Jordlagenes geologiske Beskaffenhed. Det er væsentlig kun de løse Jordlags tilfældige Højde over Havet samt den snart stærkere snart svagere Paavirkning, Bølgeslaget og Kyststrømmen udøver, der bestemmer Kystlinjens Form. Selv Jyllands retlinjede Vest- kyst og Nordsjællands stumpvinklede Nordkyst betinges ikke paa nogen Maade af geologiske Grænselinjer, men er udelukkende Resultater af Vest- og Nordveststormenes samt „Idvandets“ forenede Arbejde gennem de alleryngste Aartusinder af den nuværende Tid. Fremspringende Land- tunger og Pynter er blevet skaaret bort, og det løsbrudte Materiale stoppet ind i, hvad der mulig var af Fjorde og Bugter, saa at Kysterne her, hvor Nordvesten kan staa paa, har faaet et retlinjet Forløb. Andre Steder, der ikke har ligget udsat for de vestlige Vinde, har Kysten derimod endnu det uregelmæssig fligede og bugtede Løb, der er saa karakteristisk for det danske Fjord- og Ølandskab, der vender mod Øst og Syd. Vil man derfor klargøre sig Danmarks geologiske Bygning, hvad de ældre Dannelser angaar, maa man helt se bort fra den tilfældige Kyst- kontur, men fastholde Billedet af Skaalen, der er udfyldt med efter- haanden afsatte Lag. Tænker vi os et lodret Snit lagt gennem Jordlagene fra England Øst over gennem Vesterhavet, Jylland, Fyn, Sjælland til Skaane, vil vi paa Englandssiden have en Lagfølge omtrent som i hos- staaende Profil. Paa Danmarkssiden vil man have en ganske lignende men dog ikke nær saa fuldstændig Lagserie i modsat Orden. I den regelmæssig skaalformige Aflejring af Lagene er der dog mange Steder fremkommet Uregelmæssigheder, dels ved at der er sket Spring og For- skydninger, der har givet Anledning til Gravforsænkninger og Horst- dannelser, dels ved at „Tidens Tand“ i Form af Denudation og Erosion har afgnavet og indgnavet sig i Lagene baade før og under Istiden og i mindre Grad efter Istiden, saa at der hist og her er bortført hele Lag eller udskaaret dybe Render i dem.