Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

172 Fastlandtiden dog dels i de submarine Aadale, der som dybere Render kan forfølges ud under Havfladen ved mange af vore større Vandløb, men de bedste Vidnesbyrd faas dog fra de undersøiske Tørvemoser, som findes mange Steder langs de danske Kyster. Efterretningerne herom er dog endnu for spredte og brudstykkemæssige til, at de ved denne Lejlighed lader sig samle til et fuldstændigt Billede af Danmarks Geografi i Fastland- tiden. For at dette skal blive muligt, maa Geologen iføre sig Dykker- dragt eller foretage Boringer til Søs for at naa ned i de dybere Lag,, ligesom der nu foretages Boringer til Lands. Landet laa altsaa i Fast- landtiden betydelig højere end nu og var ikke udstykket i saa mange Øer, men bestod af mere sammenhængende Partier. Østersøen var helt afspærret, men havde dog forskellige flodlignende Afløb særlig gennem Storebælt. Disse Afløb har fulgt de gamle Erosionsdale, der blev dannet under den baltiske Landis’ Afsmeltning, ligesom Vandløbenes Retning nu til Dags stadig er betinget af en eller anden af de gamle Smelte- vandsrender. Saadanne Smeltevandsdale har vi som nævnt (smig. Kaartet Fig. 60, S. 158) op gennem Storebælt og videre ud i Kattegat. Mod Syd gaar den ned gennem Storebælt Øst om Sprogø. Her har der været flere Tilløb eller rettere Afløb fra den spærrede Østersø. Sikkert et af de første Afløb har ført gennem det nuværende Grønsund, et andet gennem Guldborgsund, et tredie nu ganske tørlagt Løb førte gennem Laaland fra Sydenden af Guldborgsund forbi Sakskøbing. De har dog næppe været aabne samtidig, men har skiftevis tømt deres Vand ud i Smaalandshavet, hvor der ved Sjællands sydvestlige Hjørne mellem Øerne Aggersø og Omø paa den ene Side og Sjællands Kyst mellem Korsør og Skelskør paa den anden Side gaar en dyb Rende pea 15— 60 M. ind i Smaalandshavet. Ved den stadige Vandtilstrømning fra tyske, russiske og svenske Floder blev Saltet i Østersøvandet efterhaanden helt udvasket, saa at dette mægtige Havbækken blev forandret til en Ferskvandssø. Aflejrin- gerne fra denne Tid langs Sverrigs Kyster og paa de svenske Østersø- øer indeholder derfor Levninger af Ferskvandsdyr. Efter en lille Fersk- vandssnegl Ancylus fluviatilis har dette Tidsrum af svenske Geologer derfor faaet Navnet Ancylussøens-Tid (1. Bd. S. 382). Denne Be- tegnelse benyttes ofte ogsaa for at betegne de danske Aflejringer fra Fastlandtiden, skønt Ancylus ikke har nogen Betydning som Ledefor- stening eller Karakterdyr i danske Aflejringer. Efter Fastlandtiden, hvor Landet altsaa laa betydelig højere end nu — uden at man dog med Sikkerhed kan sige hvor meget højere*) — *) For Nordsjællands Vedkommende ved Fastlandtidens Slutning laa Landet mindst 8 Meter højere end nu.