Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Fastlandtiden 171 land, og Bornholm gik langt ud mod Sydvest. Vestkysten af Jylland gik ogsaa længere ud mod Vest end nu. Ved at studere Søkaartene kan vi faa en nogenlunde rigtig Forestilling om Landets tidligere Omrids, da i alt Fald alt hvad der ligger indenfor 4 Favne Kurven tidligere har været tørt Land. Men endnu savner vi dog i høj Grad nærmere Under- søgelser over dette Spørgsmaal, og alene ved Studier af Søkaart lader det sig ikke gøre at optrække Danmarks Grænser i Fastlandtiden. Fig. 63. Danmarks Kystomrids ved Slutningen af Fastlandtiden (efter G. de Geer). Landet har senere først sænket og dernæst atter hævet sig, og saavel Sænkningen som Hævningen har været højst ulige i de forskellige Egne. I Kaartet Fig. 63 er gengivet et Forsøg paa en saadan Opkonstruktion af Landets Omrids henimod Slutningen af Fastlandtiden, hvad der for en halv Snes Aar siden blev udført af den svenske Geolog G. de Geer. Kaartet giver sikkert de væsentligste Træk af Kystomridset ved Fast- landtidens Slutning, men da Landhævningen var paa sit højeste, har Kystomridset upaatvivlelig været et helt andet. Saaledes synes bl. a. Kattegat at have været tørlagt helt op til Nord for Læsø efter Søkaar- tene at dømme, men at trække geologiske Grænser efter disse er som sagt temmelig usikkert. Virkelige Beviser for Landets højere Stand i Fastlandtiden har man