Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
178 Strandlinjens Forskydning derfor ved en Oversvømmelse blive saa medtaget, at den ikke atter rejser sig af Havet. Saxo fortæller saaledes, at Knud Magnussøn (c. 1250) flygtede til: „Lille-Frisland, der ogsaa hører til Danmark. Denne Lands- del har frugtbart Agerland og fuldt op af Kvæg. Landet, som ligger ud til Havet, er lavt, saa at det undertiden oversvømmes. For at Bølgerne ikke skal vælte ind over det, er Kysten helt omgiven af Diger, og bry- det Markerne tillige med Hu- der Havet igjennem dem, oversvømmer Fig. 69. Kaart over de tabte Landstrækninger ved Sønderjyllands Vestkyst. sene og Sæden derpaa, der er nemlig lige fladt alle Vegne. Ofte river Havet Jord op fra Grunden af og fører den anden Steds hen, saa der bliver en Sø, hvor den laa, og den, hvis Ejendom Jor- den skylles hen til, bliver saa Ejer af den“. (Saxo Gramma- ticus: „Danmarks Krønike Winkel-Horns Overs.). I hosstaaende lille Kaart Fig. 69 er Landet, som endnu er over Havet, betegnet med sort, og de nedbrudte Land- strækninger med vandrette Stre- ger. De lave Marskøer var kun tyndt befolket med Danske, men blev, som Saxo beretter, i det 10. eller 11. Aarhundrede be- folket med de Sydvest fra kommende Frisere, der fra deres Hjemstavn ved Hollands Kyster.var fortrolige med Kampen mod det indtrængende Hav, hvad der allerede meldes om af de romerske Historieskrivere. Friserne opkastede Diger til Beskyttelse af det lavtliggende, men over- ordentlig frugtbare Land. At dette Land tidligere havde været højere beliggende og altsaa var undergaaet en Sænkning, allerede da Friserne tog det i Besiddelse, giver Saxo et ejendommeligt Vidnesbyrd om ved Beretningen om Indbyggernes Saltsyderi, og Erik Pontoppidan, der levede 500 Aar efter Saxo, ved endnu at fortælle herom*). En af Nu- tidens Historieskrivere —- Joh. R. Steenstrup — meddeler herom føl- gende: „Her ved Kysten (af Sønderjylland) blev Saltkogning drevet paa en ejendommelig Maade, som har holdt sig indtil omtrent for 100 Aar siden. Man sejlede et Stykke ud fra Stranden, ventede til Ebbetiden ) Den danske Atlas 1. Bd. S. 464.