Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Strandlinjens Forskydning
derfor ved en Oversvømmelse blive saa medtaget, at den ikke atter
rejser sig af Havet. Saxo fortæller saaledes, at Knud Magnussøn (c. 1250)
flygtede til: „Lille-Frisland, der ogsaa hører til Danmark. Denne Lands-
del har frugtbart Agerland og fuldt op af Kvæg. Landet, som ligger ud
til Havet, er lavt, saa at det undertiden oversvømmes. For at Bølgerne
ikke skal vælte ind over det, er Kysten helt omgiven af Diger, og bry-
det Markerne tillige med Hu-
der Havet igjennem dem, oversvømmer
Fig. 69. Kaart over de tabte Landstrækninger
ved Sønderjyllands Vestkyst.
sene og Sæden derpaa, der er
nemlig lige fladt alle Vegne.
Ofte river Havet Jord op
fra Grunden af og fører
den anden Steds hen, saa
der bliver en Sø, hvor den
laa, og den, hvis Ejendom Jor-
den skylles hen til, bliver saa
Ejer af den“. (Saxo Gramma-
ticus: „Danmarks Krønike
Winkel-Horns Overs.).
I hosstaaende lille Kaart
Fig. 69 er Landet, som endnu
er over Havet, betegnet med
sort, og de nedbrudte Land-
strækninger med vandrette Stre-
ger. De lave Marskøer var kun
tyndt befolket med Danske, men
blev, som Saxo beretter, i det
10. eller 11. Aarhundrede be-
folket med de Sydvest fra kommende Frisere, der fra deres Hjemstavn
ved Hollands Kyster.var fortrolige med Kampen mod det indtrængende
Hav, hvad der allerede meldes om af de romerske Historieskrivere.
Friserne opkastede Diger til Beskyttelse af det lavtliggende, men over-
ordentlig frugtbare Land. At dette Land tidligere havde været højere
beliggende og altsaa var undergaaet en Sænkning, allerede da Friserne
tog det i Besiddelse, giver Saxo et ejendommeligt Vidnesbyrd om ved
Beretningen om Indbyggernes Saltsyderi, og Erik Pontoppidan, der
levede 500 Aar efter Saxo, ved endnu at fortælle herom*). En af Nu-
tidens Historieskrivere —- Joh. R. Steenstrup — meddeler herom føl-
gende: „Her ved Kysten (af Sønderjylland) blev Saltkogning drevet
paa en ejendommelig Maade, som har holdt sig indtil omtrent for 100
Aar siden. Man sejlede et Stykke ud fra Stranden, ventede til Ebbetiden
) Den danske Atlas 1. Bd. S. 464.