Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Strandlinjens Forskydning 179 kom og grov da saltholdig Tørv op af Havbunden. Ved den kommende Flodtid førte man sin Ladning til Land. Her brændtes Tørven til Aske, og af denne blev atter Saltet udludet ved Paahældning af Saltvand; ved Kogning i Kedler dampedes derpaa Vandet bort, indtil et smukt, stærkt hvidt Salt fremkom, der var bedre end det Salt, som ellers rundt om ved Kysterne Saltbrændere indvandt af Havvand eller Tang“. — Som tidligere omtalt er Forekomsten af saadanne submarine Tørvelag netop et af de bedste Kendetegn paa, at der er foregaaet en Sænkning af Landet paa paagældende Steder. Sønderjyllands Vestkyst var altsaa sænket og bestod af løse Jordlag. Intet Under derfor, at Havet til Tider har kunnet udrette overordentlig stor Skade ikke alene ved Oversvømmelser, hvorved Mennesker og Kvæg druknede, men ved samtidig at borttage store Landstrækninger. Historieskriverne ved at berette om saadanne store Stormfloder i 1277, 1287, 1362, 1511 og 1634 foruden flere mindre. Ved de grote Mandrenke i 1362 blev Landomraader, der rummede 50 Kirkesogne, opslugt af Havet sammen med Tusinder af Folk og Fæ. Ved Stormfloden den 11. —12. Oktober 1636 gik det særlig ud over den store 0 Nordstrand, som næsten helt blev opslugt, og paa den søndenfor liggende Halvø Ejderstedt druknede 8000 Mennesker*). Forholdene er altsaa helt forskellige i den sydlige og nordlige Del af Danmark med Hensyn til Strandlinjens Forskydning i den postglaciale Tid. Man kan meget vel benytte den allerede af Forchhammer antydede „Hævningslinje fra Nissumfjord til Nyborg'1 som Skellinje mellem den „nordlige41 og den „sydlige'1 Del, men man maa dog ikke altfor bog- stavelig fæste sig ved denne Linje som Grænseskel, navnlig er det usandsynligt, efter hvad der foreligger, at Grænseskellet er en ret Linje, men den slaar sikkert flere Bugter. Det vil dog føre os for langt ved denne Lejlighed at komme nærmere ind herpaa i Enkeltheder, men følgende Træk af Strandlinjens Forskydning i den „sydlige“ og „nord- lige" Del kan dog fremhæves. I Slutningen af Fastlandtiden begyndte der i den nordlige Del af Landet en Sænkning, der, som Kaartene Fig. 64—65 viser, bragte en Del af Kysten ned under Havet. Langs med de gamle Kystlinjer haves i den ældre Stenalders Køkkenmøddinger Vidnesbyrd om Menneskets Færden. Nu findes disse Kystlinjer hævet op over Havets Overflade, og hvad der før var Havbund er nu tørt Land. Hævningen begyndte alle- rede i den ældre Stenalder og var tilsyneladende sluttet, inden Broncealderen begyndte her i Landet. *) Den senere ved Inddigning og Marskdannelse i disse Egne hidførte Land- vinding vedrører ikke de foreliggende Spørgsmaal om Strandlinjens Forskyd- ning, men vil blive omtalt i et senere Afsnit. 12*