Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 181 Forandringer en Afspejling af Klimaets Svingninger. Som omtalt S. 167 finder man mange Steder baade indenfor og udenfor Danmarks Grænser i de senglaciale Ferskvandsaflejringer Resterne af en arktisk Flora, der i Forbindelse med Dyrelevningerne vidner om et barsk Klima. Som anført kunde man efter E. Warming benævne dette Tidsrum Tun'dra- tiden. Mange Steder ligger Lerlagene fra Tundratidens Sumpe og Fersk- vandssøer frit i Dagen uden at være dækket af senere Aflejringer, men andre Steder er Lavningen ikke blevet helt udfyldt med Ler eller Sand i Tundratiden, men har i de paafølgende Tidsrum ligget hen som en Ferskvandssø, der efterhaanden er groet til som en Mose og blevet ud- fyldt med Tørv. I saadanne Tørvemoser har man bevaret nogle af de vigtigste Vidnesbyrd om den postglaciale Tids Plante- og Dyreverden. Moserne fortjener derfor et særligt Afsnit. Tørvemoser. Som man vil vide, danner Tørvemoserne rent i det Ydre mange Steder et karakteristisk Led i det danske Landskab. Hvad enten vi vender os til de mange smaa Tørvehuller mellem de nordsjæl- landske Morænebakker, til de store Kærmoser (Aamoserne, Holmegaards Mose o. s. v.) mellem Midt- og Sydsjællands Ler- og Grusbanker, eller til de milestore jyske Hedemoser, der umærkelig gaar i et med den flade lynggroede Hede, vil der for enhver, der har haft den Lykke at være født og opdraget paa Landet, altid til Ordet Tørvemose være knyttet en ejendommelig Forestillingskreds. Maaske vil der oprulles glade Minder om gemytlig Friluftsarbejde i den sorte Tørvemasse med den bagende Sommersol i Nakken, mens „Skæretørven“ vandrede fra Haand til Haand for at havne paa „ Læggepladsen om Vanskelig- hederne ved at balancere med den svingfulde Hjulbør paa de smattede Trilleplanker, mens „Tørvegøringen“ stod paa. Maaske er det ogsaa Mindet om Bærplukningen under Sensommerdagen i „Bøllemosen „Tranebærmosen" eller hvad Navnet nu var, eller om Besøget i Mosen under Efteraarets høje Himmel for med Bøssen i Haand at se lidt nær- mere efter den And eller Bekkasin, der har slaaet sig ned i en gammel Tørvegrav. Men ogsaa paa anden Maade fik Tørvemoserne Betydning. Naturforskningen lærte at tyde de dunkle Skrifttegn paa „Tørvebogens“ brunede Blade, der gav Vidnesbyrd om den Tid, der svandt. For os har det desuden den særegne Interesse, at Studiet af Tørvemoserne først er grundlagt her i Danmark. Vi vil se lidt nærmere paa dette Spørgsmaals