Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 193 var af Flint, af en ejendommelig Form, der maa anses for at hidrøre fra en Tid før Køkkenmøddingtiden. Engang før i sin Tilværelse havde Ur- oksen været jaget og var blevet saaret, men Pilespidsen var blevet siddende i et Ribben og vokset fast der uden at gøre synderlig Skade, men nu havde den faaet tre Pile i Lungen og var, dødelig saaret, flyg- tet fra sine Forfølgere og søgt ud for at køle sig „i den stille Skov- sø kranset af Fyr, Birk og Bævreasp. I Søen Fig. 73. Urokse-Hovedskal. vuggede Aakandernes hvide Blomster, Vandaksets Blade dækkede Vand- skorpen, og ved Søbredden dannede Bukkeblad tætte Bræmmer. Lidt efter lidt groede Mosen op; i sit Indre gemte den trofast Resterne af den saarede Okse, der nu giver os et interessant Indblik i Stenalder- folkets Jagt“ (N. Hartz)59). Uroksen, hvis Kranium er gengivet i Fig. 73, kunde som nævnt op- naa en meget betydelig Størrelse, mindst IV2 Gang saa stor som de største nulevende Kvægracer, men der forekommer ogsaa Skeletter af mindre Former. Skønt alle de gamle Forfattere er enige om Uroksens store Vildhed og Vanskeligheden ved at tæmme den, er det dog sandsynligt, at dens Blod endnu ruller delvis i nogle af de tamme Okse- racer, vel særligt i det sortbrogede jy- ske og sønderjyske Kvæg. De forskel- ligeRacer europæisk Tamkvæg hører lige- som Uroksen til de fladpandede Okser, men har iøvrigt asiatisk Blod i sig. Af helt anden Art — de rundpandede Okser — er Bisonoksen, hvis Kranium er gen- 13 11.