Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
192
Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima
Træsnit i den tyske Udgave fra 1557*). Allerede i December 1517
foretog H. paa Tilbagerejse fra Moskov en Afstikker paa Strækningen
mellem Vilna og Grodno for at undersøge de vilde Okseformer Ur-
okse og Bison, som fandtes i en Park ved Troki. Han beskriver
levende Uroksens majestætiske Udseende, kulsorte Farve (med enkelte
hvide Haarspidser og en lysere Stribe ned ad Ryggen) og deres ubæn-
dige Vildskab. Flere Jagtbilleder fra det .16. Aarhundrede haves ogsaa,
som viser hvorledes baade Urokse og Bison jages med Hunde og dræ-
bes med Spyd. I Conrad Gesnefs store Naturhistorie, der udkom i Zurich
og Frankfurth (2. Udg. 1603—17), er Uroksen og Bisonoksen ogsaa
udførlig beskrevet, og der er bl. a. givet et stort Træsnit af en Jagt-
Fig. 72. Vildoksejagt
(efter Conrad Gesner 1613).
scene, hvoraf Fig. 72 er en for-
mindsket Gengivelse**). Han
beskriver og af bilder ogsaa de
vilde eller forvildede Okser,
der findes i England og Skot-
land, de er af hvid Farve som
deres Efterkommere, der end-
nu findes i enkelte skotske
Dyrehaver58).
Uroksen var altsaa i Tysk-
land, Polen og Rusland et
meget skattet Jagtdyr i Middelalderen, hvor man kunde gaa den paa
Livet med gode Staalspyd og skarpe Sværd, men som nævnt blev den
ogsaa jaget her i Danmark i den ældre Stenalder af Køkkenmødding-
befolkningen, der kun havde tilhuggede Stenvaaben. At den i endnu
tidligere Tid i Fastlandperioden er blevet jaget og dræbt med Pileskud
af den dalevende Stenalders Befolkning, har man for faa Aar siden faaet
et meget interessant Vidnesbyrd om. I en Tørvemose ved Vig i Ods-
herred fandtes i 1905 et Urokseskelet, der laa i Overgangslaget mellem
Bævreaspzonen og Fyrrezonen. Fundet er beskrevet af N. Hartz og
H. Winge. Af Fundforholdene kan man altsaa slutte, at Uroksen maa
være indvandret her i Landet allerede i Begyndelsen af Fyrretiden. Det
mest interessante ved Fundet var, at paagældende Dyr ikke var død
nogen naturlig Død, men var blevet saaret af Pileskud. Pilespidserne
*) Dette Billede anses af den tyske Forsker Alf. Nehring, der særligt har
undersøgt disse Spørgsmaal, for at være Herberstain’s egentlige Originalafbild-
ning. De andre ofte gengivne Billeder (fx. ogsaa det i „Danmarks Tilblivelse" i
„Frem“s 1. Bd.) er senere omtegnede mindre korrekte Kopier efter denne
Original.
**) Jagtdyret er en Urokse, men Skægget menes laant fra en Bison.