Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

192 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima Træsnit i den tyske Udgave fra 1557*). Allerede i December 1517 foretog H. paa Tilbagerejse fra Moskov en Afstikker paa Strækningen mellem Vilna og Grodno for at undersøge de vilde Okseformer Ur- okse og Bison, som fandtes i en Park ved Troki. Han beskriver levende Uroksens majestætiske Udseende, kulsorte Farve (med enkelte hvide Haarspidser og en lysere Stribe ned ad Ryggen) og deres ubæn- dige Vildskab. Flere Jagtbilleder fra det .16. Aarhundrede haves ogsaa, som viser hvorledes baade Urokse og Bison jages med Hunde og dræ- bes med Spyd. I Conrad Gesnefs store Naturhistorie, der udkom i Zurich og Frankfurth (2. Udg. 1603—17), er Uroksen og Bisonoksen ogsaa udførlig beskrevet, og der er bl. a. givet et stort Træsnit af en Jagt- Fig. 72. Vildoksejagt (efter Conrad Gesner 1613). scene, hvoraf Fig. 72 er en for- mindsket Gengivelse**). Han beskriver og af bilder ogsaa de vilde eller forvildede Okser, der findes i England og Skot- land, de er af hvid Farve som deres Efterkommere, der end- nu findes i enkelte skotske Dyrehaver58). Uroksen var altsaa i Tysk- land, Polen og Rusland et meget skattet Jagtdyr i Middelalderen, hvor man kunde gaa den paa Livet med gode Staalspyd og skarpe Sværd, men som nævnt blev den ogsaa jaget her i Danmark i den ældre Stenalder af Køkkenmødding- befolkningen, der kun havde tilhuggede Stenvaaben. At den i endnu tidligere Tid i Fastlandperioden er blevet jaget og dræbt med Pileskud af den dalevende Stenalders Befolkning, har man for faa Aar siden faaet et meget interessant Vidnesbyrd om. I en Tørvemose ved Vig i Ods- herred fandtes i 1905 et Urokseskelet, der laa i Overgangslaget mellem Bævreaspzonen og Fyrrezonen. Fundet er beskrevet af N. Hartz og H. Winge. Af Fundforholdene kan man altsaa slutte, at Uroksen maa være indvandret her i Landet allerede i Begyndelsen af Fyrretiden. Det mest interessante ved Fundet var, at paagældende Dyr ikke var død nogen naturlig Død, men var blevet saaret af Pileskud. Pilespidserne *) Dette Billede anses af den tyske Forsker Alf. Nehring, der særligt har undersøgt disse Spørgsmaal, for at være Herberstain’s egentlige Originalafbild- ning. De andre ofte gengivne Billeder (fx. ogsaa det i „Danmarks Tilblivelse" i „Frem“s 1. Bd.) er senere omtegnede mindre korrekte Kopier efter denne Original. **) Jagtdyret er en Urokse, men Skægget menes laant fra en Bison.