Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

196 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima Jægernes Bytte netop paa dette Sted. Dyrearterne er væsentlig de samme som kendes fra langt flere Fund fra Egetiden, men medens Ur- okseknogler i Maglemosefundet er hyppige, er de derimod forholdsvis sjældne i Køkkenmøddingerne fra Egetiden, og i endnu højere Grad gælder det om Elsdyret, som var et af de almindeligste Jagtdyr i Fyrre- tiden (at dømme efter Maglemosefundet), medens det kun kendes fra et enkelt Fund fra Egetidens Køkkenmøddinger. Fig. 76. Overskal af den europæiske Sumpskild- padde. Fra Thorsager Mose paa Mols. C. V« natur- lig Størrelse. (Originalen i Landbohøjskolens Saml.) Naar man sammen- stiller de forskellige Ve- getationsskifter med de tidligere omtalte Perio- der, der var fremkaldt ved Strandlinjens For- skydninger, vil man finde, at Vegetationsskifterne ganske vist ikke falder helt sammen med Lan- detsHævninger og Sænk- ninger, hvad der jo hel- ler ikke var at vente, men at de dog staar i et nært Forhold til dem. Me- dens Yoldialeret under Afsmeltningstiden aflej- redes udfor det davæ- rende Nørrejyllands dybt sænkede Kyster, blev der inde i Landet i Fersk- vandssøerne aflejret Dryaslerets forskellige Lag, og det klimatiske Bil- lede, der gives os gennem Yoldialerets og Zirphaealagets Dyre- levninger, er ganske det samme, som faas ved Undersøgelse af Plante- levningerne i Dryaslerets forskellige Lag. Det var dels rent arktiske dels periodevis lidt mildere Klimatforhold. Under Fastlandtiden blev Klimatforholdene efterhaanden æn- dret, medens Bævreasp-, Birke- og Fyrreskov dækkede Landet. Egen indfandt sig ogsaa tilslut og afløste de fleste Steder Fyrren, endnu medens Landet var hævet langt højere op end senere. De submarine Tørvemoser og de mange Steder under Saltvandsalluviet trufne Tørvelag indeholder ogsaa baade Bævreasp, Fyr og Eg. Begyndelsen af Egezonen i Moserne hidrører derfor fra Slutningen af Fastlandtiden, medens den mellemste Del af Egezonen er aflejret i Stenalderhavets Tid, og den