Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

 ______ ___________________________________________ 200 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima ogsaa har ynglet her eller i Nærheden.....At Gejrfuglen langt forud for Stenalderen i Tiden nærmest efter Istiden har ynglet i Nærheden af Danmark, synes jo godtgjort ved Fundet af dens Æg i Ler-Lagene ved Hermanstorp i Skaane, ved vore Farvande maa den vel ogsaa se- nere have kunnet finde Steder, som den foretrak til Yngleplads*)..... Kun tre af Arterne fra vor Stenalders Affaldsdynger synes ret fremmede for deres Omgivelser: den krøltoppede Pelikan, Svartsiden og Hvidfisken. Den krøltoppede Pelikan (Pelicanus crispus) har vistnok i Stenalde- ren ynglet her eller i Nærheden. I vore Dage hører det jo til de sjeld- neste Tilfælde, at en Pelikan viser sig i Nordvest-Europa; i Danmark er ingen set sikkert.....Har den krøltoppede Pelikan levet i Danmark i Stenalderen, har den sikkert været en Sommergæst, og sin Rede har den bygget i Sumpe, fisket har den vist baade i Indsøer og Havet**). Svartsiden har sikkert ikke været en tilfældig Gæst hos os i Sten- alderen .....i Nutiden er den en højnordisk Art, der gerne følger med Drivisen, ved Finmarkens Kyster kommer den jevnlig, men saa langt Syd som ved de britiske Øer kommer den kun som en meget sjelden Gæst, og ved Danmark er den ikke set.....I god Overensstemmelse med dens Forhold i vore Dage er det, at dens Knogler er fundet i Af- lejringer i Sverig (Dalsland, Halland og ved Stockholm), paa Preussens Nordkyst, og at en Kæbe af den er funden i en Hule i Dordogne, Syd- vest-Frankrig, sammen med Knogler af andre Dyr fra Rensdyr-Tiden. At en Art, der i saa høj Grad synes at foretrække kolde Egne, har kunnet være jevnlig at finde i Danmark i Stenalderen, der har været langt fra at udmærke sig ved Kulde, som man kan slutte det af den øvrige Dyreverden fra den Tid, er overraskende; vel sagtens er den kommen her som Vintergæst, den er jo en af de mest vandrende Sæl- Arter. Maaske havde den i Stenalderen hos os ikke helt opgivet at søge til Steder, som den havde vænnet sig til at gæste i forudgaaende kol- dere Tidsrum Om Hvidfisken gælder væsentlig det samme som om Svartsiden. H. Winge giver yderligere en Oversigt over det almindelige Indtryk, der fremgaar ved Betragtningen af de forskellige Dyrearter, der er fundet i Køkkenmøddingerne: „Dyngernes vilde Fugle og Pattedyr hørte altsaa mest hjemme paa *) Paa Grund af Efterstræbelser trak Gejrfuglen sig Nord paa. De sidste blev udryddet 1844 i Nærheden af Island. **) Ved Udgravninger af Pælebygninger i det sydlige England „vist stam- mende fra Tiden kort før Romernes Indfald" har man sammen med mange andre Dyreknogler fundet mange Knogler af baade unge og gamle Individer af denne Fugleart. Plinius beretter i sin Naturhistorie, at man faar Pelikaner fra „det nordlige Galliens Kyster«.