Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 201 Strand, ved Indsø eller i Skov, intet eller saa godt som intet Dyr er fundet, der hører til paa Mark eller aabent Land, ingen Trappe eller Agerhøne, næsten ingen Hare. De fleste af Dyngernes Arter vare her eller i Nærheden Aaret rundt, adskillige af Fuglene have vist især været her om Vinteren, men kun Pibesvanen tør regnes for en udpræget Vin- terfugl; udprægede Sommergæster var kun Hvepsevaagen og vist Peli- kanen. Sin væsentligste Tilslutning havde Stenalderens Hvirveldyr- Fauna, og da især de stedbundne Land-Pattedyrs Kreds, til det syd- ligere Mellem-Europa; af Land-Pattedyrene var der forholdsvis mange, der i Danmark og Syd-Sverig havde en Del af Nordgrænsen for deres Udbredelse; men ikke et eneste Land-Pattedyr er der fundet, der er hjemhørende særlig i Europas koldere Lande, ingen Fjeldræv eller Jerv, intet Rensdyr. Det er jo kun en lille Prøve paa Stenalderens Dyreverden, der er gjemt i Dyngerne; men den er tilstrækkelig til at give en Forestilling om den Tids Frodighed; en Fauna, der i Rigdom kunde maale sig med Dyngernes Dyreverden, paa en Gang rig paa Stranddyr og paa Skovdyr, paa smaat og paa stort Vildt, findes ikke mere noget Sted i Europa1*. Ligesom Landdyrene viser ogsaa Havets Skaldyr fra Køkkenmød- dingerne og de hævede Fjorde hen til mildere Klimatforhold navnlig til mildere Vintre — som ved Englands Sydkyst — og til saltere Vand. Denne Klimatsvingning kan spores langt ud over Danmarks Grænser langs op ad Norges Kyst lige til Spitsbergen, hvor den norske Geolog Adolf Hoel i den nyeste Tid (Feb. 1909) i Strandterrasser, som nu er hævet 20—25 M. over Havet, og som utvivlsomt stammer fra „Sten- alderhavet“, har fundet Snegle og Muslinger, som nu lever længere Syd paa „Forekomsten af disse Mollusker tydes som et Bevis paa, at Spits- bergens Klima umiddelbart før Nutiden har været varmere end det nu- værende“ 63). Som omtalt finder man mange Steder baade under, i og over de hævede Skallag fra Stenalderhavet Lag, der indeholder Planterester, der viser, at Stenalderhavets Tid faldt sammen med den mellemste Del af Egezonen i Mosen. Tidligere antog man nærmest paa Grund af nogle Fund af Tjurknogler i en Køkkenmødding, at denne Del af Stenalderen faldt sammen med Fyrretiden, men for en Snes Aar siden blev der fra Nordsjælland fremdraget en lang Række Beviser paa, at den ældre Stenalder („Køkkenmøddingperioden") faldt sammen med Egetiden64) og alle senere Fund har bekræftet dette. Afdøde E. Rostrup undersøgte saaledes Kulprøver fra 871 forskellige Steder i danske Køkkenmøddinger fra ældre og yngre Stenalder (i Anledning af den S. 199 omtalte Kom- missions Undersøgelser i 1893—1900) og fandt følgende Forhold: