Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

202 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima Eg . paa 600 Steder Birk . - 94 — Ælm .. - 83 — Bævreasp . . - 46 — Hassel - 17 — Æ1 . . - 17 — Pil . . - 8 — Ask , . - 2 — Naaletræ . . - 4 — I alt . 871 Steder Det tilføjes: „Af Naaletræer fandtes i Skaldyngerne kun ialt paa fire Steder nogle meget smaa Kulsplinter, som var ubestemmelige med Hensyn til Arten. Det var muligvis Skovfyr Pinus silvestris, men det kan lige saa godt have været Kul af Ene Juniperus communis eller af Taks Taxas baccata". Rostrup skriver yderligere: „Det fremgaar af disse Fund, at Danmarks Skove i alt Fald i de nærmeste Omgivelser af de undersøgte Køkkenmøddinger og i hele den Periode, hvori disse blev ophobede, have bestaaet næsten udelukkende af Løvskov, at den aldeles overvejende var Egeskov med enkelte indsprængte Træer af de Arter, der pleje at ledsage Egen, og at Bøgen endnu ikke eller dog først i Slutningen af denne Periode var blevet saa udbredt, at den kunde yde Brændsel til de Baal, som de mange Brandpletter og brolagte Ildsteder i Dyngerne udvise, at Dyngedannerne have antændt". Gaar vi videre frem gennem Tiderne, vil vi stadig finde, at Egen og dens Selskab var det herskende Træ, Fyr findes ikke, ej heller Bøg eller i hvert Fald sjældent. Eksempelvis kan anføres, at man har fundet yngre Stenalders Redskaber skæftede med Birkeskafter. Fra Bronze- alderen har man de mærkelige Egekistefund. Fra Slutningen af samme Tid en Vogn af Ask fra Deigbjerg Mose. Fra Jernalderen haves flere Baade af Eg, Vaaben- og Værktøjskafter af Ask og Hessel, og senere hen ser vi i det ældre Dannevirke mægtige Trækonstruktioner af Eg, Birk og El, der hviler paa svære Egestammer. Ligeledes var Gravkammeret i den udgravede Jellingehøj, der omtrent er fra samme Tid, bygget af tykke Egeplanker. Vi er nu kommet nær ned til de Tider, hvor de historiske Efterretninger tager fast Form, men det er kun rent lejlighedsvis, at Krønikeskriverne beskæftiger sig med Landets Natur- historie, og langt ned i Middelalderen er det væsentlig kun, hvad der kan uddrages af Godsregnskaber og Skattelister, der giver Underretning om de naturhistoriske Forhold. Allerede i den yngre Stenalder maa Rydningen af Skoven være begyndt, efterhaanden som Agerdyrkningen