Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 203 bredte sig, og senere hen er den blevet fortsat i stigende Maalestok, kun af og til afbrudt for kortere Tidsrum, naar Krig og Pest havde af- folket Landet. Men endnu ved de historiske Efterretningers Begyndelse til langt senere ned i Tiden var Landet i høj Grad skovklædt. Egen var endnu det herskende Skovtræ, om end Bøg allerede i den forhistoriske Tid var begyndt at vandre ind i Landet. Birk, Ask og navnlig Lind havde dog en betydelig Udbredelse i Middelalderens Skove og „Karak- teristiske var ligeledes de store Ellemoser, hvor Rødellen stod med Stammer, der stundom var saa tykke, at to Mænd ikke kunde favne om dem, og hvor Dyrene havde et yndet Græsnings- og Skjulested« (Joh. Steenstrup i „Danmarks Riges Historie“). Sandsynligvis kan man netop i denne Tilgroning af Moserne med El og delvis Birk se et af Tegnene paa, at Klimaet var undergaaet en Ændring navnlig i Retning af ringere Nedbør siden den ældre Sten- alder. Som omtalt finder man ved Moseundersøgelserne, at det hyppigst er som Vindfælder, at Træerne er kommet ud i Moserne, men man kan ogsaa undertiden se, at de har vokset ude paa selve Mosebunden. Særlig gælder dette Fyrreskoven. Rundt om i Nordsjællands Skovmoser og sikkert ogsaa andre Steder finder man i Moserne svære Fyrrestubbe, ofte den ene Skovgeneration ovenpaa den anden, hvad der tydelig nok viser, at Fugtighedsgrader] i det Tidsrum af Fyrretiden, da disse Træer voksede, var meget ringere end baade før og senere hen. Man kan ikke sjældent se Mærker paa det øverste Stubbelag, der antyder, at Træet maa være bukket under og raadnet væk paa Grund af tiltagende Fug- tighed, saa at kun Stubbene er bevaret paa Grund af Nedsænkningen under Vand. I Lagene fra Egeperioden er Egestammerne i Moserne vistnok altid kun tilstede som Vindfælder. Træerne har ikke vokset paa Mosen, men langs Moseranden og væltet ud i Mosen og nedsænket i Lag af Tørvemos og andre Vandplanter, hvad der viser, at Moserne den Gang var vandfyldte. Senere blev de — ved den historiske Tids Be- gyndelse — eller noget før atter mere tørre, saa at Ellen som nævnt vandrede ud og tog Mosernes Overflade i Besiddelse. Disse Variationer maa udentvivl tydes som bestemte klimatiske Variationer, om end dette endnu ikke indrømmes af alle Forskere. Men det stemmer i hvert Fald særdeles vel med de Vidnesbyrd, der, som ovenfor udviklet, kan hentes baade fra Dyre- og Plantelivet og fra andre Forhold. Fyrreskovens Tids- rum falder sammen med Fastlandtiden med det (forholdsvis) tørre Fastlandklima i det den Gang højtliggende og sammenhængende Dan- mark, medens derimod Stenalderhavets Tid med sit milde og fugtige Øklima og det af salt og varmt Vand omstrømmede, dybt nedsænkede og indskaarne Danmark falder sammen med Egetidens Midte. Senere