Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

 204 Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima hen er Klimaet ændret mere i Retning af Fastlandklima med ringere Nedbør. Sandsynligvis netop paa Grund af denne Ændring af Klimaet i nyere Tid har der i den historiske Tid været Fyrreskov nogle Steder i Vendsyssel, paa Læsø og Anholt, det er næppe Rester fra Fast- landtidens Fyrreskove, men det maa uden Tvivl være ny Indvandrere (d. v. s. i den seneste Tid af Oldtiden) fra Nord eller Øst. E. Warming nævner i „Den danske Planteverdens Historie efter Istiden“ (S. 79) en Mængde Plantearter, der har „en mere nordlig eller rent nordlig og nordøstlig Udbredning, og om dem maa jeg (E. W.) antage, at de ere eller dog kunne være indvandrede hertil i nyere Tid, d. e. i Bøgetiden, maaske endog i dens allersidste Tid. Indvandringerne her til Landet fortsættes jo stadig. Disse Arter er tillige utvivlsomt i det hele gamle Arter, nogle med cirkumpolær Udbredning. Intet Under, at man da har troet, at de ere Relikter fra Fyrretiden eller en endnu tidligere Tid. De fortjener utvivlsomt Benævnelsen Pseudorelikter, som Nathorst indførte (1895) for Planter, der paa visse Steder synes at være Relikter, men maa være komne der i nyere Tid“*). War- ming viser yderligere, at de vigtigste af disse Plantearter hovedsagelig kun forekommer i Landets nordligste Dele. Disse Forhold peger utvivl- somt hen paa begyndende Klimatforandringer. Mange andre Vidnesbyrd hentede fra Forhold udenfor Danmarks Grænser kunde nævnes, men det vil dog føre os for vidt i Enkeltheder at gaa ind herpaa. Eksempel- vis kan blot anføres, at i en Tid kort forud for den nuværende gik Træ- grænsen i det nordlige Skandinavien betydelig højere op paa Fjældene end nu, og i Tyskland dyrkede Munkene i Middelalderen Vin i langt nordligere Egne, end det nu lader sig gøre med Fordel. At begge disse Forhold ogsaa har været forsøgt forklaret paa anden Maade, maa dog tilføjes, men disse Forklaringer kan formentlig ikke tillægges afgørende Vægt, dertil er Beviserne for en stedfunden Klimatförändring siden den senere Del af Oldtiden for mange. Om man vil, kan man i den stærke Overvægt, som N aal et ræer i de se- nere Tider har faaet i Danmark og det nordlige Mellemeuropa tildels ved Forst- mændenes Hjælp se et lignende Forhold m. H. t. Klimatforandringer. At biolo- giske Forhold, temporære Omdannelser af den øverste Del af Jordbunden, økonomiske Hensyn og om man tør sige det „et Modelune i Skovbruget« i første Linje tilsyneladende er Skyld i en saadan Omformning af et Lands Skovnatur, er upaatvivleligt. Det er dog saaledes, at Mennesker vel heit kan ødelægge et Lands Skove, men „de mægter ej det mindste Blad at sætte paa en Nælde“. D. v. s. nogen varig Omdannelse af Skovnaturen kan selv de dyg- tigste Forstmænd ikke foretage, med mindre de — maaske med klar Forstaaelse, ■) Fremhævet af K. R.