Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Postglacial Tid: Planter, Dyr og Klima 205 maaske ubevidst — arbejder med og ikke mod, hvad der i det givne Tids- rum paabydes af Naturforholdene. Forstmændene har egentlig kun at føle Naturen — den lunefulde Dame, der har Klimatluner og Jordbundsnykker — paa Pulsen og udføre, hvad der i Øjeblikket passer hende bedst. Erfaringer lærer Forstmændene, at Cembrafyr og Lærk fra Siberien, at Banksfyr og Hvidgran fra Kanada og andre Træsorter fra Egne med nordligt Fastlandklima, nu begynder at blive gode Træer at plante i Danmark. „De er haardføre og nøjsomme og taaler Snyltesvampe og Insekters Angreb“, mens andre, der tidligere kunde trives, nu maa dø eller kun med Vanskelighed holdes i Live, da Naturen nu viser sin Modvilje mod dem med Nattefrost, Jordbundsforandringer, Insektangreb eller Sygdomme, d. v. s. bruger alle de Midler, der er „naturlige", naar der skal ske en Forandring. Sandflugt i postglacial Tid. I den dynamiske Geologi (1. Bd. S. 206—214) er allerede omtalt de vigtigste fysiske og geologiske For- hold, der angaar Sandflugt og Klitdannelse, hvorfor vi kan nøjes med at henvise til det der anførte. Klitterne opstaar, som beskrevet, som langstrakte Sandvolde langs Kysten med Hovedretningen vinkelret paa den herskende Vindretning og vil i Almindelighed vandre med Fig. 76. Parabelklitter langs Kysten af Vester-Hanherred (efter K. J. V. Steenstrup). Vinden ind i Landet stadig bibeholdende samme Retning. K. J. V. Steen- strup har imidlertid eftervist, at der flere Steder ved Klitterner Vandring kan opstaa ejendommelige Forhold. Ved Skagen og andre Steder langs den jyske Vestkyst findes Klitter, der kaldes Rimmer, der er paral-