Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 225

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 250 Forrige Næste
206 Postglacial Tid: Sandflugt • lele med den der herskende Vindretning og altsaa har en Retning fra Vest mod Øst. Det er lave voldformige Sandmasser, der oprindelig har udgjort Dele af almindelige Klitter, der gik i Retning N—S. Ved disse Klitters Vandring ind over Landet fra Vest mod Øst, er deres yderste Partier blevet hæmmet i Vandringen ved at være bundet sammen af Klitvegetationen (Hjelme og andre Planter), medens Klitternes Midter- partier har faaet Forspring, saa at Klitten fra at være en ret Vold er blevet bueformig. Saadanne bueformige Klitter kaldes Parabelklitterj. Paa Kaartet Fig. 76 er efter K. J. V. Steenstrup gengivet et Stykke af Kysten af Vester-Hanherred i Nordjylland, hvor de bueformige Klitvolde er særlig tydelige. Ved Skagen, hvor saadanne Klitter bevæger sig fra Vesterhavet ind over Landet og videre ud i Kattegat, kan Midterpartiet af Buen ofte være blæst helt bort og kun Yderpartierne er blevet lig- gende tilbage som Rimmer*) **). Saa langt tilbage som der har været tørt Land paa Jorden, har der været Sandflugt. A. G. Nathorst har saaledes kunnet paavise, at der allerede i den kambriske Tid har været Sandflugt i Sverig, da han i den kambriske Sandsten ved Lugnaas fandt en sandslidt Sten (smig. 1. Bd. S. 212). Betingelserne for Sandflugt har dog langt fra til alle Tider været tilstede i samme Grad. Som tidligere fremhævet (S. 155) har Sandflugt i den senglaciale Tid i Danmark sandsynligvis spillet en betydelig Rolle, navnlig paa de store nøgne Sandsletter, der nu danner Hedefladerne. Senere hen, da Landet for en stor Del blev skovklædt, og selv de magre Hedeflader blev dækket af den fastsammenhængende Lyngskjold, der opstaar under Lyngbevoksningen, var det væsentlig kun ved Kysterne, at der var Betingelser for Sandflugt i større Udstrækning, selv om der ogsaa inde i Landet, naar det beskyttende Plantedække af en eller anden Aarsag blev brudt, kunde opstaa betydelige Ind- sande. Allerede fra Oldtiden er der Efterretninger om Sandflugtens Ødelæggelser paa de sydlige Vesterhavskyster og ved Holland, men først længere ned i Middelalderen, ja. helt ned i den nyere Tid synes i Danmark den egentlige Sandflugt at have taget fat og givet Anledning til betydelige Ødelæggelser i Ordets egentligste Forstand, da Sandet dækkede alt og „lagde Egnen øde“. *) Efter den krumme, mathematiske Linje „Keglesnittet" en Parabel. **) Fra Frederikshavn over Kvissel til Maastrup findes Stenalderhavets gamle Kyst, langs hvilken der findes Rimmer af anden Art. Det er de gamle Strand- volde, der dannedes langs den daværende Kyst, efterhaanden som Landet hæ- vede sig. Sandflugt har sine Steder forhøjet disse Rimmer, som nu tildels er lyngbevoksede. Mellem dem findes Dobberne, som repræsenterer de gamle Laguner og Lavninger mellem Strandvoldene. De har i senere Tid tildels været Moser og vaade Enge, og Jordbunden i dem er af langt bedre Beskaffenhed end i Rimmerne og er derfor taget under Dyrkning.