Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
206 Postglacial Tid: Sandflugt •
lele med den der herskende Vindretning og altsaa har en Retning fra
Vest mod Øst. Det er lave voldformige Sandmasser, der oprindelig har
udgjort Dele af almindelige Klitter, der gik i Retning N—S. Ved disse
Klitters Vandring ind over Landet fra Vest mod Øst, er deres yderste
Partier blevet hæmmet i Vandringen ved at være bundet sammen af
Klitvegetationen (Hjelme og andre Planter), medens Klitternes Midter-
partier har faaet Forspring, saa at Klitten fra at være en ret Vold er
blevet bueformig. Saadanne bueformige Klitter kaldes Parabelklitterj.
Paa Kaartet Fig. 76 er efter K. J. V. Steenstrup gengivet et Stykke af
Kysten af Vester-Hanherred i Nordjylland, hvor de bueformige Klitvolde
er særlig tydelige. Ved Skagen, hvor saadanne Klitter bevæger sig fra
Vesterhavet ind over Landet og videre ud i Kattegat, kan Midterpartiet
af Buen ofte være blæst helt bort og kun Yderpartierne er blevet lig-
gende tilbage som Rimmer*) **).
Saa langt tilbage som der har været tørt Land paa Jorden, har der
været Sandflugt. A. G. Nathorst har saaledes kunnet paavise, at der
allerede i den kambriske Tid har været Sandflugt i Sverig, da han i
den kambriske Sandsten ved Lugnaas fandt en sandslidt Sten (smig.
1. Bd. S. 212). Betingelserne for Sandflugt har dog langt fra til alle
Tider været tilstede i samme Grad. Som tidligere fremhævet (S. 155)
har Sandflugt i den senglaciale Tid i Danmark sandsynligvis spillet en
betydelig Rolle, navnlig paa de store nøgne Sandsletter, der nu danner
Hedefladerne. Senere hen, da Landet for en stor Del blev skovklædt,
og selv de magre Hedeflader blev dækket af den fastsammenhængende
Lyngskjold, der opstaar under Lyngbevoksningen, var det væsentlig kun
ved Kysterne, at der var Betingelser for Sandflugt i større Udstrækning,
selv om der ogsaa inde i Landet, naar det beskyttende Plantedække
af en eller anden Aarsag blev brudt, kunde opstaa betydelige Ind-
sande. Allerede fra Oldtiden er der Efterretninger om Sandflugtens
Ødelæggelser paa de sydlige Vesterhavskyster og ved Holland, men
først længere ned i Middelalderen, ja. helt ned i den nyere Tid synes i
Danmark den egentlige Sandflugt at have taget fat og givet Anledning
til betydelige Ødelæggelser i Ordets egentligste Forstand, da Sandet
dækkede alt og „lagde Egnen øde“.
*) Efter den krumme, mathematiske Linje „Keglesnittet" en Parabel.
**) Fra Frederikshavn over Kvissel til Maastrup findes Stenalderhavets gamle
Kyst, langs hvilken der findes Rimmer af anden Art. Det er de gamle Strand-
volde, der dannedes langs den daværende Kyst, efterhaanden som Landet hæ-
vede sig. Sandflugt har sine Steder forhøjet disse Rimmer, som nu tildels er
lyngbevoksede. Mellem dem findes Dobberne, som repræsenterer de gamle
Laguner og Lavninger mellem Strandvoldene. De har i senere Tid tildels været
Moser og vaade Enge, og Jordbunden i dem er af langt bedre Beskaffenhed end
i Rimmerne og er derfor taget under Dyrkning.