Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 225
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Postglacial Tid: Sandflugt
207
Regeringen søgte ofte at tage sig af Sagen og udstedte den ene For-
ordning og Bestemmelse efter den anden dog uden synderlig Virkning*).
Først i Slutningen af det 18. Aarhundrede kan man sige, at man i det
væsentlige var Herre over Sandflugten. E. N. Viborg (Botaniker og Ve-
terinær 1759—1822) berejste i 1786 alle Sandflugtsstrækningerne fra
„Skagen til Gliickstad" og udgav 1788 et meget værdifuldt Skrift
„Efterretninger om Sandvexterne og deres Anvendelse til at dæmpe
Sandflugten paa Vesterkanten af Jylland14. Det blev uddelt til Herreds-
fogderne og andre kyndige Mænd og gjorde god Nytte. L. Esmarch
(Landmaaler 1765—1842) skrev i 1817 en lille, men indholdsrig Af-
handling: „Historisk Efterretning om Sandflugten i Nørre-Jylland", og
i 1861 udkom C. C. Andresen’s: „Om Klitformationen og Klittens Be-
handling og Bestyrelse", et Værk, der stedse vil staa som et fortrinligt
Kildeskrift om disse Forhold65). Andresen angiver Størrelsen af det da-
værende Danmarks Klitareal til 128481 Tdr. Ld. eller 708,7 km.2.
Heraf findes:
Langs Jyllands Vestkyst. . . 95915 Tdr. Ld. = 529,i km.2
Indsande i Jylland 13164 = 7 2,c, —
Paa Læsø og Anholt 6102 — = 33,6 -
Langs Nordsjællands Kyster 5000 — = 27,6 —
Paa Bornholm 3300 — = 18,2 —
Paa Vesterhavs Øerne**). . 5000 — = 27,6 —
I alt ... 128481 Tdr. Ld. = 708,7 km.2
I Virkeligheden er det samlede Flyvesandareal i Danmark maaske
dog lidt større end A. angiver, men noget paalideligt kan dog ikke op-
gives, førend Vestkysten af Jylland er blevet grundig undersøgt i geo-
logisk Henseende. Fra Blaavandshuk til Skagen danner Klitterne et
næsten sammenhængende Bælte, der har en Bredde mellem 1 —15
Kilometer. Læsø og Anholt er for en stor Del dækket af Flyvesand, og
paa Nordsjællands Kyster findes, som A. angiver, ved Hornbæk, Tids-
vilde og N. f. Nykøbing betydelige Sandflugtstrækninger, som dog for-
*) Saaledes fastsætter Kong Chr. III’s Forordning dat. Hafniae St. Pouls Dag
1534, Straffen for den, som afslog og oprykkede „Halm og Tag af Vesterstran-
den“ til 40 Mark, Halvdelen til hans eget Herskab og Halvdelen til Anmelderen.
Men det har aabenbart ikke virket stort, da samme Konge d. 15. Dec. 1558 paany
maatte udstede en endnu strængere „Reces", der truede enhver, der gjorde Skade
paa Klitbevoksningen, „med Tyvs Straf uden al Naade“ d. v. s. Hængning, og
endda skulde vedkommende oprette den ved hans Misgerning fremkomne Skade!
**) A. skriver selv, at Størrelsen af Flyvesandarealet paa Vesterhavsøerne
er ham ubekendt, men han anslaar det til 5000 Tdr. Land. Det er i Virkelig-
heden over det tredobbelte. Fanø alene indeholder c. 40 km.2 Klitareal.