Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

208 Postglacial Tid: Sandflugt længst er dæmpet. Smaa Klitpartier har der ogsaa tidligere været ved Skovshoved og ved Kysten fra København til Køge, men nu er Sand- flugtens Spor omtrent fuldstændig udslettet i disse Egne, medens de for 40 Aar siden dog endnu var synlige selv i Skovshoved. Nogen Sand- flugt har der ogsaa været paa Sydspidsen af Falster og i ret stor Maale- stok paa Bornholm mellem Hasle og Rønne og navnlig ved Dueodde paa Øens sydostlige Hjørne. Indsandene i Jylland findes særlig ved Glusted og Hjortsballe i Brande-Paarup Fladen (se S. 150) og paa Vest- siden af „Skovbjerg Bakkeø“. At Sandflugten særlig har været ondartet fra Begyndelsen eller Midten af det 16. Aarhundrede er sikkert, men Anskuelserne om, hvorfor Sandflugten særlig paa dette Tidspunkt tog fat, er endnu modstridende. Nogle antager, at der altid har været Sand- flugt langs Jyllands Vestkyst, men at man først i det 16. Aarhundrede gav sig til at beklage sig, da den naaede ind over tættere beboede og opdyrkede Egne. Andre antager, at Sandflugten først kunde faa rigtig Magt, efter at Skovene paa Vestkysten var blevet ødelagt eller sætter den i Forbindelse med en særlig Naturbegivenhed (Oversvømmelser) eller særlige Naturforhold (længe vedvarende Tørkeperioder). Mange Steder dækker Klitterne nu Kæmpehøje, Agre, Byggepladser og Kirke- gaarde, og gamle Optegnelser viser, at der før var Sogne og Landsbyer, hvor der nu er Flyvesand. Men man maa dog tage sig meget i Vare ved Benyttelsen af de gamle Klager over Sandflugtens Ødelæggelser, naar man vil vurdere, hvad Skade der virkelig er sket. Regeringens Øren var ikke særlig lydhørt for Skatteklager, og Befolkningen vidste, at der skulde skriges højt, for at Klagen skulde naa Kongen i Køben- havn, og Skrigene og Klagerne blev indrettet derefter. E. N. Viborg og C. C. Andresen har hver for sig vist den store Betyd- ning Plantevæksten i Klitten har baade med Hensyn til Klittens Op- staaen og med Hensyn til Forhindringen af yderligere Sandflugt ved Fastbinding af Sandet. Klitterne dannes paa den tidligere beskrevne Maade (1. Bd. S. 206—214) ved, at Sandet finder Læ bag en eller anden Ting og aflejrer sig som en Drive. I Vindsiden slæbes Sandet op og lejres i Læ. Sanddriverne opnaar dog paa denne Maade sjelden nogen stor Højde, hvorimod de særlig vokser i Udstrækning. Der opstaar der- ved store forholdsvis flade Sandpartier, paa hvilke den omtrent Vs km? store Raabjerg Mile (Fig. 77) ved Skagen er et Eksempel. De høje toppede Klitter skylder derimod Klitvegetationen og Sand- flugten i Forening deres Oprindelse. Det er navnlig Sandhjelme eller Klittag og tildels ogsaa Marehalm, der er virksom i saa Henseende. Andresen giver en meget malende Beskrivelse af: „Klittaget, der er den mærkeligste og i en vis Henseende den højeste (d. v. s. længste) Plante,