Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

212 Postglacial Tid: Kildekalk og Myremalm Altsaa en temmelig ren Kalksten med et lille Magniumkarbonatindhold og lidt okker- og tørveholdige Bestanddele. I adskillige Kildekalkforekomster kan man paavise decimetertykke manganholdige Okkerlag, der synes at antyde Stil- standsperioder i Kalkudskilningen. Nærmere Undersøgelser, der kan knytte disse Forhold til kendte geologiske Perioder i postglacial Tid, foreligger dog ikke. Analyse af Kildevandet fra Vintremøller er anført i 1. Bd. S. 178. Myremalm findes i mange sumpede Lavninger hele Danmark over. Lagene kan have en Udstrækning af flere Hektarer, men er næppe noget Sted over 1 M. tykke og i Reglen kun nogle faa Decimeter. Man ser i Almindelighed angivet, at Myremalm er dannet paa en lignende Maade som Kildekalk ved Udskillelse — og senere Iltning — af Ferro- karbonat, der har været opløst i kulsyreholdigt Vand. Paa denne Maade kan der ganske vist dannes Okkerlag ved Kilder, men Myremalm skyl- der ikke kulsyreholdigt, men humussyreholdigt eller maaske tillige garvesyreholdigt Vand sin Oprindelse. Myremalmens Sammensætning veksler mellem FeaOs, H?O og FesOs, 3HsO med flere Mellemstadier. Malmen har et ejendommelig hulret næsten slaggeagtigt Udseende med brunsort Farve. Den har i Middelalderen nogle Steder været brugt som Bygningssten og har fra Oldtiden til helt hen i det 16. Aarhundrede været benyttet til Jernudsmeltning. Nu bruges den som Gasrensemasse, da Gassens Svovl, Cyan og Rhodanforbindelser forener sig med Myre- malmens Jernilte. Sammen med Myremalm findes ofte smaa Lag af Blaajord eller Vivianit, som bestaar af en Blanding af Ferro- og Ferrifosfater. I frisk opgravet Tilstand er den graalighvid, men bliver ved at udsættes for Luften snart ultramarinblaa for derefter helt at iltes til brune Ferri- forbindelser. Den kan indeholde (i giødet Tilstand) op imod 30 °/o Fos- forsyre og kunde maaske tilgodegøres af Landbruget, naar den fandtes i større Mængder. Til Danmarks Geologi i den postglaciale Tid slutter sig, som det lejlighedsvis i enkelte Træk er berørt, de betydningsfulde og højst inter- essante Undersøgelser, hvori danske Oldtidsforskere har givet Beretning om de forhistoriske Tidsrum i Menneskets Virksomhed her i Landet. Naturforholdene og Jordlagenes Forekomst har for en Del ogsaa haft Indflydelse paa Landets Historie og Kulturhistorie og har ligeledes Be- røring paa mange Punkter med Land- og Skovbrugets Fortid og Frem- tid, ligesom ogsaa den stedbundne Industri og mange tekniske Fore- tagender er knyttet hertil. Den egentlige nærmere Kendskab til de dyrkede og dyrkelige Jordarter af handles derimod i det følgende Afsnit: Jordbundslæren.