Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

HENVISNINGER OG ANMÆRKNINGER Antallet af Henvisninger har jeg søgt at indskrænke saa meget som muligt, bl. a. af den Grund, at der allerede fra anden Haand foreligger en meget fuld- stændig Fortegnelse over Værker, der har Betydning for Studiet af Danmarks Geologi (N. V. Ussing i Danmarks geol. Undersøgelse III. R. Nr. 2, Kbhvn. 1904). Kun hvor den nærmere Begrundelse af det i Teksten anførte for Fagmænd gjorde det ønskeligt, eller hvor historiske Hensyn synes mig at kræve det, har jeg anført Henvisninger. Derimod er der i det følgende gjort nogle Anmærk- ninger over Forhold af mere speciel Art, som jeg haaber, man vil finde nyttige under en lidt videre gaaende Læsning. D. g. U. — Danmarks geologiske Undersøgelses Skrifter. Naar der intet Forfatternavn findes ved Henvisningerne er Forf.: K. R. S. 15: J. F. Johnstrup: „Oversigt over palæozoiske Dannelser paa Bornholm44 Beretn. fra „Skand. Naturforskermøde“ i Kbhvn. 1873. — 16: 2) K. A. Grönwall: D. g. U. II. R. Nr. 10, Kbhvn. 1899. — 16: 8) Et af Hovedbeviserne for den anførte „Forkastningsteori“ er Profilerne fra Klinten S. for Aakirkeby (den under 2) anførte ’Afh. Fig. 2—3, S. 42). Nogle er dog maaske tilbøjelige til at mene, at disse Profiler ligesaa- vel lade sig passe ind i Forchhammer’s og Johnstrup’s Anskuelser om Sandstenlagenes omtrent uforstyrrede flade Leje. — At der der- imod er foregaaet store Forskydninger i de kulførende Dannelsers løse Jordlag paa Bornholm, er øjensynligt og indrømmes af alle Geologer. — 21: 4) E. M. Nørregaard: „Bemærkninger om Orthoceratitkalkens Petrografi“ (Medd. f. d. geol. Foren. Nr. 13, Kbhvn. 1907). Heri partielle Analyser af Kalkstenen og Bemærkninger om Kalkstenens Dannelsesvilkaar. — 21: 6) J. G. L. Manthey: „Om det bornholmske Cement“ (Skand. Museum ved et Selskab i Kbhvn. 1803, I. Bd. S. 315 o. f.). E. Pontoppidan nævner allerede 1763 (Danske Atlas I. Bd. S. 430) at: „Udi den Bornholmske Grund, som ved sin Afvexling forestiller snart det jevne Dannemark snart det Klippe-fulde Norge, findes ad- skillige rare og til Deels meget nyttige Steen-Arter, saasom i Limens Gade i Aakiær Sogn, Cements teen kaldet Trosset eller Tarras saa ædel og god, at Muurmesternes Attest bevidner, den er 10 procent bedre end den Hollandske. Sammesteds falder en dunkel-graae, deels ogsaa brunagtig Marmor, blandet med Svovel-Kiis, som i Polering giør den anseelig. Den føres til Kalkbrænderierne. Til samme Brug