Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

214 Henvisninger og Anmærkninger anvendes ogsaa lapis suillus Soe-Steen, som og kaldes Stink- Steen, fordi den, ved at gnies, giver en svovel-agtig Stank fra sig, ligesom dens Væsen er en med Svovel stærk impregneret Crystal, skiønt mørk og ugiennemsigtig. Af denne Sort findes i Aakiær Sogn heele Klipper og giver den allerbedste Cement. Af den nyelig anførte mørkagtige Marmor ere de fleeste Kirker paa Bornholm bygte, sær- deles den store Kirke i Aa-Kirke-Bye, med alle sine Piller og Hvælv- ninger, skiønt man haver overstrøget Stenen med Kalk, og betaget den sin bedste Anseelse“. 5. 22: °) J. P.J. Ravn: D. g. U. II. R. Nr. 10, Kbhvn. 1899. —'23: ’) J. F. Johnstrup: Anførte Afh. !). — 23: s) K. A. Grönwall: Anf. Afh. 2). — 24: 9) D. g. U. II. R. Nr. 1, Kbhvn. 1890. — 25: 10) J. G. Forchhammer: „Om de bornholmske Kulformationer“ (Kgl. d. Vid. Sel. naturvid, og math. Afh. VII. Del 1837, Side 25). Heri antydes en saadan Dannelse. F. skriver: „Disse Forhold gjøre det højst sandsynligt, at der omtrent ved Nebbeodde var Udløbet af en Aa, som fra det højere Land bragte Plantelevningerne ned og afsatte dem i en Dyndmasse over en Sandgrund. Sandet blev omsider til Sandsten, af det fine Dynd blev det tungere Jernilte især afsat her, og senere ved Kullet reduceret til kulsurt Jernforilte, medens Leret af- satte sig længere ude. Landets Vegetation, synes fortrinsvis at have bestaaet af Naaletræer, Cycadeer og Bregner, og naar vi skulle regne efter den uhyre Mængde Cycadé-Frø, som findes ved Nebbe, have Cycadeerne af Slægten Nilssonia spillet en meget betydelig Rolle med Hensyn til Individernes Antal“. — 27: u) Rawert & Garlieb: „Bornholm beskreven paa en Rejse i Aaret 1815“ (Kbhvn. 1819, S. 143). „Kullagene have i Almindelighed fast Sand til Tag og hvile paa meget fedt sort Ler. Undertiden for- holder det sig omvendt". — 27: 12) J. Chr. Moberg: „Om Lias i sydöstra Skåne" (Sveriges geol. Under- sökning Ser. C. Nr. 99, Stockholm 1888). — 28: 1S) J. F. Johnstrup: „Om Kullagene paa Færøerne samt Analyser af de i Danmark og de nordlige Bilande forekommende Kul“ (K. d. Vid. Selskabs Oversigter 1873, S. 484). — 30: 14) C. G. Rafn: „Beskrivelse over de vigtigste bornholmske Leersorter, som hidindtil ere bievne opdagede tillige med deres Anvendelse i Oeconomien“ (Bibliothek for Physik, Medi- cin og Oeconomi, 14. Bd. 8. Hefte, Kbhvn. 1798, S. 297 o. f.). — 31: 15) E. Erdmann: „Beskrifning öfver Skånes Stenkolsfält och Grufvor“ (Sveriges geol. Undersökning, Ser. C. Nr. 65, Stockholm 1887, S. 9). — 35: 16) K.A.Gr0nwall&N.O.Holst:„Pa\æocen ved Klagshamn" (Geol. Fören. i Stockholm, Förh. 20. Bd. 1907, S. 392). — 39: 17) J. P.J. Ravn: „Molluskerne i Danmarks Kridtaflejringer" (Kgl. d. Vid. Selskabs Skrifter 6. R. Naturvid.-math. Afd. XI. 2. XI. 4, XI. 6, Kbhvn. 1902—3. Det her anførte Stykke findes XI. 6. S. 375. — 41: 18) Allerede den gæve Biskop Erik Pontoppidan har været opmærksom paa en Stenblok „fundet ikke langt fra Københavns Vester-Port ikke