Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

Henvisninger og Anmærkninger 217 S. 92: 3S) „Undersøgelse over Molerets Anvendelighed i Industrien*'. Medd. fra Statsprøveanstalten. „Ingeniøren«, Kbhvn. 1904, S. 177 o. flg. A. Poulsen: „Moler til Cement i Havvand". „Ingeniøren", Kbhvn. 1906, S. 233 o. flg. — 95: 30) N. Steenberg og P. Harder: D. g. U. IL R. Nr. 16, Kbhvn. 1905. — 102: 37) G. F. L. Sarauw: „Cromer-skovlaget ved København". Medd. fra d. geol, Foren. Nr. 4, Kbhvn. 1897. — 109: 88) Metoden er først blevet anvendt ved Undersøgelsen af Moræneler fra Nordøstsjælland i 1882—92. Smig. D. g. U. 1. R. Nr. 1, Kbhvn. 1893, S. 10. — 111: 39) A. Jessen: D. g. U. I. R. Nr. 12, Kbhvn. 1907, S. 29-31. Gives de her anførte 40 Stk. Stenoptællinger Løbe-Nr. fra Nr. 1—40, er til Be- regningen af Middeltallet benyttet Nr. 17, 19, 21, 23, medens Prøverne fra Klinten ved Vargaarde faar Nr. 25, 27. — 116: 40) V. Nordmann: „Molluskfaunaen i Cyprinaleret og Mellem-Europas andre Eemaflejringer“ (Kbhvn. 1908, S. 7 o. flg.). — 120: 41) N. Hartz og E. Østrup: D. g. U. II. R. Nr. 9, Kbhvn. 1899. Se ogsaa V. Nordmann: D. g. U. III. R. Nr. 5, Kbhvn. 1905. Sær- lig S. 20 o. flg. — - 138 : 42) Det anførte om Kinnediabasen’s Hyppighed i Nordsjælland er en Kendsgerning, og V. Milthers’ Angivelser om samme Stenarts store Sjældenhed i Fakse og Stevns Egnen er ogsaa uden al Tvivl korrekt. Dog er Kinnediabas ligesom ogsaa Rhombeporfyr fundet i enkelte Eksemplarer paa Strandbredden ved den nordligste Del af Stevns Klint, efter Forf.’s (K. R.) Mening fordi der her findes ganske vist meget medtagne Rester af Morænen fra den store Istid. Noget lig- nende kan udledes af, hvad V. Milthers anfører i nævnte Kaartblads Beskrivelse S. 203 (D. g. U. I. R. Nr, 11, Kbhvn. 1908). — 143 : 43) Forsaavidt Forf. rigtig har forstaaet A. Jessen, der har undersøgt Land- strækningerne N. f. Limfjorden, antager J., at de baltiske Stenblokke i Morænerne her dog ikke stammer fra samme Tidsrum af Istiden som det, der i Almindelighed kaldes den yngre baltiske Istid i det øvrige Danmark. Det vil dog føre for vidt at komme ind paa disse Tvistepunkter, men Læseren henvises til A. Jessen: D. g. U. 1. R. Nr. 10, Kbhvn. 1905. Se særlig Side 87—88. — 145: 44) Smig. O. B. Bøggild: „Om Skurestriber i Danmark" (Medd. fra dansk geol. Foren. Nr. 5, S. 73. — 155: 45) N. V. Ussing: „Om Jyllands Hedesletter og Teorierne for deres Dan- nelse“ (Vid. S. Overs. 1903). N. V. Ussing: „Om Floddale og Randmoræner i Jylland« (Vid. S. Overs. 1907. — 156: 4e) Fig. 58 Nr. 1 er en Kopi efter N. V. Ussings Kaart over „den sand- synlige Udbredelse af Nordeuropas Indlandsis paa det baltiske Sta- dium«. Ussings Anskuelser er baseret dels paa hans egne Terræn- undersøgelser dels paa, hvad man vidste om de geologiske Forhold i 1903 (smign. de under 45) anførte Afh.). Nr. 2 er en Kopi af et Stykke af det af G. de Geer i 1884 (og senere paany) fremstillede Kaart, der viser hans Anskuelser om „den skandinaviske landisens andra utbredning" (Geol. Fören. i Stockh. Förh. Bd. 7, S. 436 (1885)