Geologi Og Jordbundslære
Andet bind: Danmarks Geologi

218 Henvisninger og Anmærkninger og G. de Geer: „Om Skandinaviens geograf, utveckling efter istiden^ (Stockh. 1896). G. de Geers Kaart er baseret paa hans Undersøgelser over Endemorænernes Beliggenhed og Forløb i Norge, Sverig, Fin- land og Nordtyskland, og paa hvad man den Gang kendte til de danske geologiske Forhold. Gennem Ussings Undersøgelser er man nu blevet klar paa, at G. de Geers Grænselinje næppe kan repræ- sentere den yderste Grænse, som den baltiske Is har naaet til i Jylland. K. R. antager dog, efter hvad der foreligger af Undersøgelser baade fra Danmark og andet Steds, at der ingen Grund er til helt at gaa bort fra G. de Geers Kaart, da hans Grænse øjensynlig repræ- senterer om end ikke det første saa dog et tidligt Stadium af Isens Afsmeltning. Nr. 3 repræsenterer en Kombination af Forf. egne Anskuelser i Følge Undersøgelser i N. O. Sjælland i 1888—91 (D. g. U. I. R. Nr. 1, Kbhvn. 1893, S. 60). V. Milthers’ Paavisninger af Isranddannelser i N. V. Sjælland i 1898—99 (D. g. U. I. R. Nr. 8, Kbhvn. 1900, S. 69 o. fig.) og P. Harder’s store Arbejde over: „En østjysk Israndslinje" (Kbhvn. 1908). Nr. 4 er baseret paa V. Madsen’s Paavisning af de mærkelige glacialgeologiske Forhold paa Langeland (D. g. U. II. R. Nr. 15, Kbhvn. 1904) med Benyttelse af V. Milthers’ Kaart over Fakse og Stevns (D. g. U. I. R. Nr. 11, Kbhvn. 1908) og Forf.’s egne Undersøgelser fra 1893—94 i Egnene V. og S. for København (D. g. U, I. R. Nr. 6, Kbhvn. 1899). . 5. 157: 47) D. g. U. I. R. Nr. 8, Kbhvn. 1900, S. 83. — 158 : 48) P. Harder: „En østjysk Israndslinje“ (Kbhvn. 1908). Smig. Tavle V, Fig. 1. — 159: 40) Morænebuen fra Kallundborg mod Øst er allerede antydet af N. V. Ussing paa hans Kaart Fig. 80 i D. g. U. III. R. Nr. 2, Kbhvn. 1904, S. 268. — 159: 50) Foruden de fire nævnte Morænebuer: Sjællands Odde, Sejrø, Refs- næs og Asnæs haves sandsynligvis Levningerne af en femte Bue i Retning Romsø-EIefantgrund-Rersø og en sjette i Retning omtrent fra Lohals paa Langeland N. paa over Vresen, Vresens Puller og der- efter mod Øst over Sprogø-Halskov og mellemliggende Grunde. — 163: 51) A. Jessen i D. g. U. I. R. Nr. 3, Kbhvn. 1899, S. 212. — 166: 52) D. g. U. I. R. Nr. 1, Kbhvn. 1893, S. 61—63. — 166: 58) E. Warming: „Den danske Planteverdens Historie efter Istiden“ (Festskrift f. Universitetet Nov. 1904, S. 33). — 168: 54) V. Nordmann: „Danmarks Pattedyr i Fortiden“ (D. g. U. III. R. Nr. 5, Kbhvn. 1905, S. 47). — 168: 5S) Fund af Elg fra Schweiz og Lombardiet anføres i Ernst Schdff: „Jagdtierkunde“ (Berlin 1907, S. 130). — 180: 86) Sophus Muller: „Vor Oldtid" (Kbhvn. 1897, S. 19). Fremhævelserne skyldes K. R. — 185: 87) Joh. Heinr. Christfr. Dau: „Neues Handbuch iiber den Torf“ (Leip- zig 1823). Med en Mængde Litteraturangivelser om tidligere Værker omhandlende Tørv. — — „LJber die Torfmoore Seelands" (Kbhvn. 1829).